Lå i koma i to år: Udpeger gerningsmand
Har identificeret sin bror som overfaldsmanden
En kvinde fra West Virginia er vågnet fra et årelangt koma, efter at være blevet brutalt overfaldet.
Hun har nu identificeret sin bror som overfaldsmanden, oplyser de amerikanske myndigheder.
Wanda Palmer har ligget på et plejecenter i New Martinsville, West Virginia, efter at være blevet overfaldet i sit hjem i juni 2020 og "efterladt til at dø", lyder en erklæring fra Jackson County Sheriff Department.
Det skriver NBC News.
Er blevet arresteret
Daniel Palmer, Wanda Palmers bror, er blevet arresteret og sigtet for mistanke om mordforsøg og brutal mishandling af sin søster nær Cottageville, siger sheriffen.
Da Palmer blev opdaget, sagde Jackson County Sheriff Ross Mellinger, at hun var blevet så brutalt angrebet, at myndighederne troede, hun var død, skriver NBC News ifølge West Virginia Metro News.
Palmers plejecenter kontaktede myndighederne i sidste uge for at fortælle dem, at kvinden var kommet ud af sin koma.