Kvinde vandt Lotto-million: -Begyndte at tude

En sjællandsk kvinde har vundet 1.000.000 kroner i Lotto, så nu er der råd til luksus - og en nyanlagt have

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde fra Sjælland kan se frem til at få forbedret udsigten fra stuevinduet ganske betragteligt.

Hun har nemlig vundet en million kroner i Lotto, og pengene skal - blandt andet - gå til at få styr på haven, som efter en større renovation af huset har været voldsomt forsømt.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

"Man får altid kringlet og finansieret selve huset, men alt det udenom, det skal der jo også sættes penge af til," siger kvinden, som i tankerne allerede er begyndt at sætte buske og rulle græs ud.

HAr stor grund

"Vi har en stor grund, og der mangler stadig træer, buske, blomster, terrasse, fliser. Det skulle vi jo have ordnet alligevel, men nu når vi har vundet en million, så kan vi få nogen til at hjælpe os med det," siger hun - og afviser så, at hun kommer til at sidde og slappe af, mens anlægsgartneren laver det hele.

"Nej, jeg skal selv på knæ og have jord under neglene. Det er en helt naturlig del af det for mig; det kan jeg og min mand ikke undvære. Vi er vant til at være ude," siger hun.

Kvinden scorede millionen på Danske Spils 'Millionær Garanti'.
Kvinden scorede millionen på s 'Millionær Garanti".Danske Spil

Begyndte at tude

Hun kan stadig ikke helt forstå, at det er hende, der har vundet den store gevinst.

"I kiosken ville de ikke udbetale pengene, fordi gevinsten var på over 5.000 kroner. Jeg så godt, at der på en skærm stod, at der var vundet en million i kiosken. Jeg troede ikke på det, men det gav da alligevel gåsehud. Og da vi så kom hjem og fik tjekket på computeren og så, at der stod en million" siger kvinden og holder en pause.

"Så begyndte det at boble i hovedet med en lykkefølelse og en lettelse. Og så begyndte jeg at tude. Jeg kunne slet ikke forstå, at det var rigtigt," fortæller hun.

Børnebørn og rejser

Udover træer, græs, buske og anlægsgartner, så skal pengene også gå til børnene, til lidt ekstra rejser og ellers til lidt ekstra luksus i hverdagen.

"Vi skal vel også have lidt ekstra til huset. Og når jeg så står i en butik, så kan det da godt være, at jeg måske ikke hver gang behøver at købe den billigste udgave," siger hun.

OM MILLIONÆRGARANTIEN

Millionærgarantien har levet op til sit navn siden 2015: Garanteret, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner.

De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken.

Millionærgarantien har siden 2015 gjort over 700 spillere til millionærer - og der trækkes fortsat to nye hver eneste uge.

Kilde: Danske Spil
Powered by Labrador CMS