Kommune slår alarm: Risiko for oversvømmelse

Vejle er i højeste beredskab på grund af risikoen for oversvømmelser. Der kan falde op mod 50 millimeter regn

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er risiko for, at borgere i Vejle Kommune bliver ramt af oversvømmelser på årets første dag. 

Det skyldes kraftig nedbør.

Derfor er kommunen i "højeste beredskab", skriver den i et opslag på Facebook.

- Der er på nuværende tidspunkt faldet 20 millimeter regn, og vandstanden i åerne er steget kraftigt, lød det lidt før klokken 08.

- DMI (Danmarks Meteorologiske Institut, red.) lover yderligere 30 millimeter i løbet af dagen. Vejle Kommune vurderer derfor, at der er risiko for oversvømmelse fra sidst på formiddagen.

Brug sandsække

I opslaget opfordres borgerne til at beskytte deres boliger ved hjælp af sandsække.

- Vi opfordrer til, at man sikrer egne værdier ved at beskytte sin bolig - eventuelt med sandsække fra kommunens container ved Spinderihallerne - og at man flytter sin bil væk fra veje og P-pladser i risikoområder.

Powered by Labrador CMS