Kommune: -Hold børnene hjemme

De, der møder frem, bliver dog passet og får undervisning

Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: TV 2 Kosmopol

Det heftige snevejr får torsdag morgen Egedal Kommune til at bede forældre om at holde børn hjemme fra skole og daginstitutioner.

Det oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Der afholdes ikke normal undervisning torsdag, lyder det.

"Vi opfordrer derfor til, at børnene holdes hjemme i dag, men vi vil naturligvis på alle skoler have personaler, der kan passe børnene."

"Dagtilbuddene holdes åbne, da vi håber på, at mange forældre holder deres børn hjemme i dag. Personale der bor tæt på institutionerne kan komme frem, og vil tage imod de børn, der ikke kan passes derhjemme."

Al unødig udkørsel

Beslutningen er blevet taget, efter politiet torsdag morgen opfordrede til at undgå unødig udkørsel i Gribskov, Halsnæs, Frederikssund og Egedal Kommuner.

Det oplyser centerchef for skole i Egedal Kommune, Peter Brixen, til TV 2 Kosmopol.

- Vi følger myndighedernes anvisning, siger han.

Tilpasses lokalt

Hvis der møder børn op i skole vil undervisningen blive tilpasset lokalt. Klassetrin kan eksempelvis blive slået sammen, lyder det.

- Men jeg tror, der møder få børn op. Men det (slå klassetrin sammen, red.) er klart noget, vi kan gøre. Vi har heldigvis god erfaring med at håndtere noget akut fra corona, siger Peter Brixen til TV 2 Kosmopol.

Torsdag morgen er flere veje spærret i Egedal Kommune.

Powered by Labrador CMS