Kommune håber på flere udlændinge
Varde Kommune lancerer nu en hjælpepakke til østeuropæerne. Bagtanken er at fastholde østeuropæerne i kommunen. De bidrager nemlig med god, stabil arbejdskraft - og mange af fremtidens børn
Citathistorie: TV Syd.
Laksesiderne glider forbi på båndet. Flittige hænder er over fiskene. Mange af hænderne tilhører mænd eller kvinder fra Polen, Rumænien, Ukraine. De er blandt de 200 ansatte på Norlax i Outrup.
På et af røgeriets afdelinger er der 25. Ikke mindre end 19 af dem er fra Østeuropa.
- Udenlandsk arbejdskraft, og det gælder ikke mindst østeuropæisk arbejdskraft, er helt afgørende for, at der stadigvæk i fremtiden vil ligge et røgeri - altså os fra Norlax - i Outrup, siger produktionschef Jesper Ahrenkiel.
Nu kommer Varde Kommune med en stor håndsrækning til østeuropæerne i form af en slags hjælpepakke.
Får tilbudt hjælp
De herboende og de nye tilflyttere får nu tilbudt hjælp til alt det svære danske bureaukrati, der skal være styr på for at indgå i hele systemet: E-Boks, borger.dk, sygesikringsbevis, forsikringer.
- Men vi vil også give dem en håndsrækning i forhold til foreningerne. Vi har rigtig mange foreninger i Varde Kommune, og de vil være en fantastisk hjælp til at integrere østeuropæerne bedre, siger viceborgmester og næstformand i udvalget Erhverv og Økonomi, Anders Linde fra Venstre.
Han peger på, at foreninger vil stille med en mentor, som vil hjælpe interesserede østeuropæere.
Svært ved at tiltrække tilflyttere
Pakken er en del af Bosætningsstrategien 2020-2023 i Varde kommune.
Som det gælder for en række andre kommuner har også Varde svært ved tiltrække tilflyttere.
Faktisk er antallet af indbyggere faldet til, hvad kommunen selv kalder "et historisk lavt niveau" fra 50.378 i 2010 til 49.628 pr. 1. januar 2021.
Folk med ikke-danske statsborgerskaber kommer dermed til at fylde mere og mere og få en stadig større betydning.
Det er især folk fra Rumænien, der kommer til Varde Kommune.
Antallet af nye tilflyttere fra Polen og Ukraine stiger langsomt, mens antallet af syrere går ned.
Erfaringer er, at når de får asyl, flytter de til større byer.
Ti procent af befolkningen
En af de ansatte er Ionel Ciobanu.
Han kommer fra Rumænien, men har nu boet i Danmark i 13 år. Flest år i Esbjerg, men for to år siden valgte han at købe hus i Outrup.
- Så slipper jeg for at køre så langt til arbejdet, siger han.
Østeuropæerne har i en række især vestjyske kommuner sat sine afgørende spor.
I flere kommuner er antallet af folk fra typisk Polen, Rumænien og Ukraine nu et godt stykke over ti procent.
Mange steder bliver østeuropæerne mødt med skepsis.
Det ved produktionschef Jesper fra Norlax godt, men han bliver lidt ked af at høre det.
- Vi har stort set kun gode erfaringer med østeuropæerne. De arbejder godt, og vi får heller ingen meldinger om problemer uden for vores arbejdsplads, siger han.
Bor i Outrup
Nu bor Cionabus familie altså i stationsbyen Outrup, der med bare 1.026 indbyggere godt kan have plads til nye beboere.
Som hans hustru og deres to fælles børn.
Rebecca på tre år.
Eddi på seks år.
De går begge i Outrup Børnehave.
Giver få problemer
Netop blandt børnehavens 65 børn er der også masser af østeuropæere.
Mere end hver fjerde barn kommer herfra.
Men lederen Karen Skovgaard Nielsen fortæller om få problemer.
Som for eksempel med sproget.
- Det er jo klart, at udenlandske børn i treårsalderen ikke har styr på det danske sprog, men de lærer hurtigt. Og desuden er der da også danske børn i den alder, der heller ikke har styr på det danske sprog, siger hun.
Børnene er godt nok kun mellem tre og seks år, men de bliver voksne, og så er det håbet i Varde Kommune, at de bliver fremtidens vigtige arbejdskraft.
På Norlax ansætter man gerne flere. Ligesom mange østeuropæere ansættes i landbruget.
Erfaringen er, at hvis de først slår sig ned med familie, så bliver de i Danmark.
- Om jeg tænker på at flytte tilbage til Rumænien? Nej, vi vil meget gerne blive her, siger Ionel Ciobanu.