Kevin Costner skal skilles

Det sker efter 18 års ægteskab

Offentliggjort Sidst opdateret

Kevin Costners kone trækker stikket fra deres ægteskab. 

Det skriver flere medier, heriblandt amerikanske TMZ, der har erfaret, at hun lige har søgt om skilsmisse. 

Skuespillerens kone, Christine Baumgartner, ansøgte mandag om at afslutte deres 18-årige ægteskab. 

Det er uklart, hvad der førte til splittelsen. Men ifølge Christine er der tale om de sædvanlige "uforenelige forskelle."

Har tre børn sammen

Kevin Costners repræsentant siger til TMZ: 

"Det er med stor sorg, at omstændigheder uden for hans kontrol er opstået, som har resulteret i, at Mr. Costner er nødt til at deltage i en sag om opløsning af ægteskabet." 

Og repræsentanten fortsætter: "Vi beder om, at hans, Christines og deres børns privatliv respekteres, mens de navigerer i denne svære tid."

De har to sønner på 14 og 15 år og en 12-årig datter sammen.

Syv børn i alt 

Ifølge USA Today var det 68-årige Kevin Costners andet ægteskab.

Costner har også fire voksne børn fra tidligere forhold.

Den amerikanske skuespiller blev verdenskendt for filmene "Dances With Wolves" og "The Bodyguard", men er også kendt for tv-dramaet 'Yellowstone'. 

Christine Baumgartner og Kevin Costner ankommer til Oscar-uddelingen i marts 2022. (Arkivfoto)
Christine Baumgartner og Kevin Costner ankommer til Oscar-uddelingen i marts 2022. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS