Kendt direktør tog til Schweiz for at dø

Valgte livet fra på grund af svær sygdom

Offentliggjort

Kim Klastrup, kendt direktør gennem 25 år i Grundfos, er død.

Han blev 70 år.

Viborg Stifts Folkeblad beretter gennem sønnerne Victor og Felix, at deres far selv valgte livet fra på grund af svær sygdom.

Kim Klastrup var en topfigur i Grundfos.

I de senere år var Kim Klastrup hårdt ramt af Parkinsons sygdom.

Hjulpet i døden

Han valgte derfor at tage til Schweiz, hvor man kan legalt kan blive hjulpet i døden.

- Han ønskede selv, at det kom frem, at han på den måde selv bestemte, hvornår og hvordan hans liv skulle ende, skriver sønnerne i nekrologen.

Kim Klastrup havde flere forskellige topjobs i pumpevirksomheden, blandt andet som brandingdirektør.

Han boede i Ebeltoft, men op til sin død boede han i Aarhus.

Var slotsforvalter

Kim Klastrup blev født i 1954 i Møgeltønder, hvor hans far var slotsforvalter på Schackenborg Slot.

Han efterlader sig de to sønner og deres respektive familier.

Powered by Labrador CMS