Kæmpe brand
Ild i 200 meter lang bygning
Redningsberedskabet er i øjeblikket i gang med at slukke en brand på Emmelev Mølle nord for Otterup.
Det skriver Fyns Politi på Twitter.
Branden opstod lørdag morgen kort før klokken 04 og blev opdaget af en medarbejder.
Annonce
Bygningen der brænder er cirka 200 meter lang.
I bygningen presses olien ud af rapsfrø, skriver politiet.
'Vi kender p.t. ikke brandårsagen og forventer ikke at kunne komme med et bud foreløbig, idet slukningsarbejdet forventes at vare til sidst på eftermiddagen. Ingen tilskadekomne og ingen fare for omkringboende. Vagtchefen', fortsætter de i et nyt tweet.