Kæmpe babyboom blandt danske kendisser i 2024

Rasmus Seebach, Mikkel Kessler, Anders Lund Madsen, Jenna Bagge og Albert August Harson er blandt de kendisser, der har udvidet familien det forgangne år

Offentliggjort

Danske kendisser oplever babyboom i 2024

Flere danske kendisser, herunder Rasmus Seebach og Mikkel Kessler, blev forældre i 2024.

Kærligheden blomstrede, og mange udvidede deres familier med nye medlemmer.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En del danske kendisser springer ind i det nye år som nybagte forældre.

For tre uger siden blev den professionelle danser Jenna Bagge og skuespiller Albert August Harson forældre til sønnen William.

Parret mødte hinanden under "Vild med dans" i 2020, og selv om de ikke vandt førstepladsen, vandt de hinandens hjerte, da venskabet udviklede sig til kærlighed.

Kærligheden kender ingen alder mellem 35-årige Jenna Bagge og 22-årige Albert August Harson. - Vi har tænkt over og talt om alt, mærket efter i maven gang på gang og stadig fundet frem til, at det da helt sikkert bare skal være os to, skrev danseren i et Instagram-opslag sidste år.

Rugemor tilbød sig

Også Vild med dans-vennen Morten Kjeldgaard og hans mand, bagedystfinalisten Frederik Haun, blev forældre i år.

De har længe udtrykt ønske om at stifte familie, men som to mænd er det vanskeligt.

Gennem de sociale medier henvendte en kvinde sig til Morten Kjeldgaard og Frederik Haun og tilbød sig som rugemor, og i september fødte hun tvillingpigerne Emma og Nora.

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun mødte hinanden i 2018 gennem fælles venner. Efter en kaffedate har den 39-årige dansestjerne og den 33-årige kagekendis, der var blandt finalisterne i "Den store bagedyst" i 2021, været uadskillelige. I september blev de forældre til tvillingpiger.

Far for ottende gang

Med forårets komme blev den kendte journalist og vært Anders Lund Madsen far for ottende gang, da hans hustru, Karin Prehst Lund Madsen, der arbejder som havfrue i Den Blå Planet, fødte parrets femte fælles barn.

Når Anders Lund Madsens sidste barn flyver fra reden, har han haft hjemmeboende børn i noget, der nærmer sig fem årtier. For ham som far har det primære projekt været at gøre dem til nogle gode mennesker, sagde han til Ritzau i anledning af sin 60-års fødselsdag i 2023.

Poderne er opkaldt efter kraftfulde egenskaber, har parret tidligere fortalt. Sammen har de sønnerne Stærk og Modig og døtrene Fri, Vild og lille Viis.

Derudover har Anders Lund Madsen tre voksne børn fra sit første ægteskab.

Kessler far igen

Kessler-klanen blev udvidet med et nyt medlem i november, da den tidligere topbokser Mikkel Kessler og hans hustru, influencer og forfatter Lea Hvidt Kessler, blev forældre for fjerde gang.

Parret, som lærte hinanden at kende på en bytur tilbage i 2007, har nu to sønner og to døtre sammen.

Knockoutet af lykke: Den tidligere topbokser Mikkel Kessler kan nu kalde sig for far til fire, da hans hustru, influencer og forfatter Lea Hvidt Kessler, fødte en lille pige i slutningen af november.

Har adoptivsøn i forvejen

Også Klan-klanen blev større i 2024.

Komiker og tryllekunstner Rune Klan og hans hustru, koreograf Christel Klan Stjernebjerg, er allerede forældre til en søn, som de adopterede i 2018 efter flere års kamp for at blive gravide. Sidste år valgte parret at genoptage fertilitetsbehandlingen, og den lykkedes.

Rune Klan har tidligere turneret med showet "Barnløs", som var en historie om parrets otte år lange forsøg på at få børn.

Far til fire

Med et trylleslag har Jan Hellesøes verden også forandret sig igen.

Den kendte hypnotisør, illusionist og psykologiske manipulator, der blandt andet er kendt fra DR-programmerne "I hjernen på stjernen" og "Fuckr med din hjerne", blev far for fjerde gang i 2024.

Stjernefrø

Endnu en lille stjerneskud kom til verden, da den danske supermodel Nina Agdal og hendes forlovede, den amerikanske mediepersonlighed, youtuber og wrestler Logan Paul, blev forældre til datteren Esmé Agdal Paul.

Den danske supermodel Nina Agdal har tidligere været kædet sammen med den oscarvindende Hollywood-stjerne Leonardo DiCaprio, men er i dag forlovet med den amerikanske mediepersonlighed Logan Paul, som hun i september fik datteren Esmé sammen med.

Også hos en række musikere har man sat vuggeviser og godnatsange på i årets løb.

- Uendeligt taknemmelig

Rasmus Seebach og hans kæreste, juristen og skribenten Julie Teglhus, blev forældre til datteren Fernanda, som slutter sig til familien, der også består af sønnerne Holger og Helmut.

- Uendeligt taknemmelig, skrev den 44-årige popstjerne.

Med ordene: "størst af alt er kærligheden" afslørede sangeren og instruktøren Joey Moe i oktober, at hans hustru og manager, Zenia Jeanine, havde født parrets anden søn.

Har nu tre døtre

I Lukas Graham kan man snart lave et babyband.

Gruppens forsanger, Lukas Forchhammer, og hans hustru, gymnasiekæresten "Rillo", blev forældre til deres tredje datter i september, og tre måneder efter blev trommeslager Mark "Lovestick" Falgren og hans hustru, Tanja Djinovic, også forældre til en lille pige.

Det blev også en lille pige, da Rasmus Nøhr blev far for første gang, efter hans kæreste, den tidligere Miss Danmark-deltager Agnes Gjetting, fødte parrets datter.

Troede ikke, det ville ske

Kort inden fødslen fortalte Rasmus Nøhr i et interview med Se og Hør, at han var nået til et sted i sit liv, hvor han havde affundet sig med, at han nok aldrig ville få børn.

- Og så - ud af stilheden og ud af det blå - var der bud efter kærlighedssange til en lille skovhytte på Bornholm, sagde han til ugebladet.

Under coronapandemiens restriktioner gav han en intimkoncert på solskinsøen, og blandt publikum var Agnes Gjetting. Efter koncerten blev Rasmus Nøhr og gæsterne inviteret til fest i en motorcykelklub.

- Agnes var bare så sød og smuk, og da jeg gik hjem alene fra bikerklubben, var jeg bare forelsket og lykkelig til op over begge ører, sagde han videre til ugebladet.

Filmbabyer

Også hos en lang række filmstjerner har der været familieforøgelse. Den danske Hollywood-stjerne Dar Salim og hans forlovede, Nanna Boline Lindhardt, blev i november forældre til datteren Aya.

- Hun er lige så smuk som sin mor, og jeg er nok den heldigste fyr, skrev den 47-årige stjerne efterfølgende på Instagram.

Thomas Vinterberg havde i efteråret premiere på sin stort anlagte TV 2-serie, "Familier som vores", og det var ikke det eneste, den danske stjerneinstruktør har barslet med.

Thomas Vinterberg blev i sommer far for femte gang, da hans hustru, skuespiller og præst Helene Reingaard Neumann, som han lærte at kende under optagelserne til "En mand kommer hjem" i 2006, fødte parrets tredje fælles barn.

Han er nemlig blevet far for femte gang, efter hans hustru, skuespiller og præst Helene Reingaard Neumann, som han lærte at kende under optagelserne til "En mand kommer hjem" i 2006, fødte parrets tredje fælles barn.

En overraskelse

Det går over stok og sten hos Anna Stokholm og Simon Stenspil.

Det går over stok og sten hos Anna Stokholm og Simon Stenspil. Skuespillerparret blev i foråret forældre til datteren Lula Lotus. Kønnet var en overraskelse, ligesom da de ventede deres første fødte, sønnen Ziggy Bob.

Skuespillerparret blev i foråret forældre til datteren Lula Lotus. Kønnet var en overraskelse, ligesom da de ventede deres førstefødte, sønnen Ziggy Bob.

Også skuespillerparret Sarah Juel Werner og Ari Alexander blev i årets løb forældre for anden gang.

Sarah Juel Werner og Ari Alexander mødte hinanden på et skuespillerkursus i New York i 2015. Her opstod et venskab, som senere er blevet til et forhold, siden en forlovelse og i dag en familie på fire.

Det samme gjorde Natalie Madueño, der er kendt fra thrillerserien "Den som dræber", og Sygeplejeskolen-stjernen Kasper Dalsgaard, da deres datter Carli blev storesøster til lille Luma.

Skuespillerparret Julie Agnete Vang og Thomas Voss kan også kalde sig forældre til to piger. Familien består også af Thomas Voss' to store sønner fra hans første ægteskab med bagedystvinderen Annemette Voss.

39-årige Julie Agnete Vang og 46-årige Thomas Voss har dannet par siden 2013. De blev gift i 2017 på rådhuset og valgte fem år senere at holde en kærlighedsfest, hvor de blev gengift. Sammen har parret to døtre. Familien består også af Thomas Voss' to store sønner fra hans første ægteskab med bagedystvinderen Annemette Voss.

Venskab gav barn

12 års venskab udviklede sig i 2022 til kærlighed mellem skuespilleren Christopher Læssø og veninden Laura Becker og i 2024 også til deres første fælles barn.

Der var også familieforøgelse hos skuespilleren Julie Christiansen og balletdanseren Benjamin Buza. I sommer blev de forældre til sønnen Astor. Sammen har parret også datteren Evi.

Hos en lang række kendte komikere har der også været ekstra meget at smile af i 2024.

Første gang

Mahamad Habane og hans hustru, Kafiya, fik i foråret en lille datter. Også komikeren Jakob Thrane blev far for første gang i 2024, da hans kone, Marie Brie, fødte parrets purk, Hans, der kom til verden i oktober.

Komikeren Mahamad Habane blev i foråret far for første gang, da hans hustru, Kafiya, fødte parrets lille pige.

Derimod blev komikeren Tobias Dybvad far for anden gang, da hans hustru, Marie Stegger Dybvad, fødte parrets anden søn, Woody. Sammen har de også Charley.

Tobias Dybvad har sønnerne Woody og Charley med sin hustru, Marie Stegger Dybvad, som han mødte gennem en datingapp i 2017.

Det samme blev Thomas Warberg, da hans kæreste fødte parrets anden søn, og Anders Grau, da hans hustru, Camilla, nedkom med parrets anden datter.

Paradise-værter blev mødre

Begge Paradise Hotel-værter, Olivia Salo og Rikke Gøransson, tog selv hul på deres livs eventyr i år.

- Øjne så store som tekopper, hår så sort som ibenholt, og hud så fin fra flere verdens hjørner. Vi er lykkelige sammen, skrev tv-vært Rikke Gøransson, da hun annoncerede fødslen af sin og kæresten Bruno Da Conceicaos datter, Rio, i sommer.

I sommer fik Rikke Gøransson og hendes forlovede, Bruno Da Conceicao, datteren Rio, og i september var det Olivia Salos tur til at blive mor for første gang, da hun fødte sit og kæresten Sofus Bjergs første barn, sønnen Otto.

Tidligere topsvømmere gjorde det igen

De tidligere topsvømmere Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen har også svømmet i babylykke i årets løb.

Rikke Møller Pedersen, der i dag er vært på TV 2 Sporten, blev i januar 2024 mor for anden gang, da hun fødte sit og sejlermanden Nicolai Sehesteds andet barn.

Og i efteråret var det så Lotte Friis, der udvidede familien, da hun fødte sin og manden Christoffer Schnack Ringøs anden datter.

Lotte Friis mødte Christoffer Schnack Ringø med et brag. Det skete i metroen nytårsaften 2016. I år blev parret forældre til endnu en lille pige.
Powered by Labrador CMS