Joachim gør det fredag

Med militær uddannelse, diplomatisk erfaring og royal baggrund er prins Joachim en perfekt attaché, mener DI

- Prins Joachim er en tre-i-en-løsning. Han er en ekstremt dygtig diplomat og har oveni stor indsigt i forsvaret via sin uddannelse og militære rang. Samtidig er hans kulturelle baggrund helt afgørende, når man skal skabe netværk og åbne døre, siger branchedirektør Joachim Finkielman fra DI Forsvar og sikkerhed.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når prins Joachim fredag tiltræder sit nye job i Washington som dansk forsvarsindustriattaché i USA, så sker det på et tidspunkt, hvor forsvaret har markant større betydning end i årtier.

Derfor betegner DI Forsvar og sikkerhed, brancheorganisation for den danske forsvarindustri, prinsens tiltrædelse som enormt vigtig.

- I de seneste to årtier skar man ned på Forsvaret, og det danske forsvar købte mest hyldevarer internationalt frem for at engagere sig med danske virksomheder, siger branchedirektør Joachim Finkielman fra DI Forsvar og sikkerhed.

Massiv oprustning

- Men krigen i Ukraine har skabt en helt anden opmærksomhed. Vi oplever en forsvarsindustri, der vokser støt både herhjemme og internationalt i takt med massiv oprustning af det europæiske forsvar.

Prins Joachim er ifølge Finkielman den helt rette til at hjælpe danske virksomheder godt på vej til yderligere eksport ud over de i dag anslåede mere end fire milliarder kroner. Heraf halvdelen alene til USA.

Afgørende rolle

- Ambassaderne spiller en afgørende rolle i forhold til at åbne døre for de danske virksomheder og skabe netværk og rammer for at mødes med udenlandske opkøbere, siger han.

At Joachim tilmed er prins, har kæmpestor betydning, mener branchechefen.

- Det skaber opmærksomhed og tiltrækker de rigtige mennesker.

Tre-i-en-løsning

- Prins Joachim er en tre-i-en-løsning. Han er en ekstremt dygtig diplomat og har oveni stor indsigt i forsvaret via sin uddannelse og militære rang. Samtidig er hans kulturelle baggrund helt afgørende, når man skal skabe netværk og åbne døre.

Han kalder prinsens jobskift fra Paris til Washington for en opgradering, fordi USA globalt er noget helt specielt sikkerheds- og forsvarsmæssigt.

- Amerikanske virksomheder er storleverandører til dansk forsvar: kampfly, helikoptere og våbensystemer. Samtidig er det amerikanske eksportmarked meget vigtigt for de danske virksomheder.

Beæret

- Det transatlantiske samarbejde er et højt prioriteret område, og jeg er beæret over, at man har fundet mig kvalificeret til opgaven, lød det tidligere på året fra prins Joachim.

Han er flyttet til Washington med prinsesse Marie og parrets to børn fra Paris, hvor han var forsvarsattaché.

OVERBLIK: Prins Joachims jobstart blev ikke som ventet

Prins Joachim er fredag begyndt på jobbet som forsvarsattaché i Frankrig. Han fik stillingen i juni, og det var planen, at han skulle være begyndt 1. september.

Men sådan kom det ikke helt til at gå.

Her kan du få et overblik over prins Joachims vej til jobbet som forsvarsattaché i Paris:

* 10. juni 2020: Efter at have studeret et år på den franske militæruddannelse École Militaire får prins Joachim posten som forsvarsattaché i Frankrig. Prinsen får posten fra 1. september og tre år frem med mulighed for forlængelse.

* 24. juli 2020: Prins Joachim fragtes til et hospital i Toulouse, hvor han bliver opereret for en blodprop i hjernen. Operationen forløber vellykket. Prinsen ventes ikke at få varige mén.

* 12. august 2020: På kongehusets Instagram-profil bliver et billede lagt op af kronprins Frederik, der besøger prins Joachim i Frankrig. Det er første billede af prins Joachim efter operationen.

* 26. august 2020: Prins Joachims tiltræden som forsvarsattaché i Frankrig udskydes med et par uger.

* 18. september 2020: Prins Joachim påbegynder sit arbejde som forsvarsattaché.

Kilde: Kongehuset/Ritzau

Den nye stilling er foreløbig for tre år men med mulighed for forlængelse.

Powered by Labrador CMS