- Jeg troede, jeg skulle dø af ikke at sove

Signe Helbo har haft massive søvnproblemer. Nu kommer hun med et godt råd

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er forår, solen står tidligt op, og fuglene pipper tidligt fra morgenstunden. 

For de fleste er det en fryd, for andre kan det betyde, at man vågner tidligere.

Signe Helbo har tidligere haft massive problemer med indsovningen gennem sit liv.

- For mit vedkommende har jeg det heldigvis meget bedre i dag, siger Signe Helbo.

Hun har derfor startet Facebook-gruppen 'Hjælp til søvnproblemer', fordi hun havde lyst til at hjælpe andre, der har haft problemer med at sove. 

Søvnmangel er et stort problem for tusindvis af danskere og Facebook-gruppen, som Signe Helbo er administrator for, har nu over 1000 medlemmer.

Nu giver hun i stedet gode råd til folk med søvnproblemer.

- Jeg har været en dårlig sover eller en meget sensitiv sover fra barn af, siger Signe Helbo.
- Jeg har været en dårlig sover eller en meget sensitiv sover fra barn af, siger Signe Helbo.

Brugte ørepropper

- Jeg har været en dårlig sover eller en meget sensitiv sover fra barn af. Sådan en, der aldrig kunne sove, når man var på lejrskole, hvis de andre snorkede, siger Signe Helbo.

Når hun skulle sove med andre har hun altid brugt ørepropper for at kunne sove.

Men det var ikke noget problem fra før hun blev tyve og i starten af tyverne. 

Det var først der, det begyndte at gå ud over hendes livskvalitet, og hun tænkte, hun skulle gøre noget. 

Angst

Men jo mere, hun har prøvet på at sove, jo mere angst har hun fået for ikke at kunne sove.

- Du ved, så kører hovedet, og tanker om i morgen og uha, og så får man ikke mere søvn ihvertfald. Og jeg blev stædigt liggende i min seng, fordi hvis man nu bare kunne få fem minutter, så... 

Derfor opsøgte Signe Helbo en søvnklinik, og var til en forsamtale, hvor de begyndte at snakke om søvnrestriktion. 

Men det var hun slet ikke klar til.

- På det tidspunkt var jeg slet ikke klar til sådan en behandling. Det skræmte mig helt vildt at høre om at skulle mindske min tid i sengen, siger Signe Helbo.

HVAD SKYLDES SØVNBESVÆR?

Årsagerne til forbigående eller korterevarende søvnbesvær er ofte velkendte og er betinget af ydre årsager som:

  • ​Stress
  • Andet sengemiljø
  • Indlæggelse på hospital
  • Følelsesmæssige forhold
  • Sociale eller erhvervsbetingede forhold for eksempel skiftehold, kollegiale problemer eller andet
  • Akut sygdom

Ved kronisk søvnbesvær bør der overvejes andre årsager. Andre faktorer, der kan give søvnbesvær:

  • ​Uhensigtsmæssige søvnvaner
  • Indtagelse af større måltider, kaffe, te, alkohol og rygning før sengeti​d
Kilde: Dansk Center for Søvnsydomme

Ret hardcore

Hun fortæller, at søvnrestriktion er en behandlingsform mod søvnproblemer, som er ret hardcore, fordi det går ud på at mindske den tid, man tilbringer i sengen til et absolut minimum.

- Så man kører sig selv så træt, at når man lægger sig i sengen, så sover man. Og når man så har angst for ikke at kunne sove, er det ikke en særlig rar tanke at skulle udsætte sig selv for. 

Men af eller anden grund, så begyndte det at gå bedre alligevel, uden hun benyttede sig af søvnrestriktion.

Hun har dog også haft nogle stressfaktorer i sit liv, og været 'igennem' mange ting. 

- Det har også haft noget med det at gøre, hvad der sådan er sket 'bagved', siger hun. 

Det gik okay  med hendes søvn i tyverne. 

Begyndte på sovepiller

Hun har læst biologi, og hun lavede en ph.d., og der begyndte hun at få sovepiller. 

For når hun skulle holde konferencer og holde foredrag og oplæg, så kunne hun aldrig sove andre steder end i sin egen seng. 

- Så der fik jeg sovepiller med, så jeg kunne klare konferencerne. Og det fungerede fint nok, det var ligesom starten på medicin mod søvnproblemer, fordi, det havde jeg ikke fået før, siger Signe Helbo.

 Men så blev hun 30 og fik sit første barn.

'Bang' 

- Og så sagde det bare 'bang', fra den dag, jeg havde fået mit barn. Der kunne jeg ikke sove, som i nul timers søvn.

Hun endte ud i en massiv fødsels- og angstreaktion, hvor hun nærmest ikke sov i to måneder, og hun havde så meget angst, at hun ikke kunne være nogle steder. 

- Og fik tonsvis af medicin. Fordi, jeg troede, jeg skulle dø af ikke at sove, fortæller hun. 

Men efter et par år med store søvnproblemer, angst for tilbagefald og medicin, så endte hun med at tage behandlingen med søvnrestriktion og kognitiv adfærdsterapi. 

Psykologbehandlinger

- Det var egentlig psykologbehandlinger, og så gennemgik jeg behandling med den her søvnrestriktion. 

Efter et halvt års tid med behandlingerne var hendes søvn nogenlunde genoprettet, og hun sov langt de fleste nætter og helt uden medicin eller andet.

- Det går ud på, at man skal have genoprettet sit positive forhold til søvn. Det vil sige, man skal genoprette troen på, at når man lægger sig i sengen, så falder man i søvn nogenlunde med det samme, siger Signe Helbo. 

Powered by Labrador CMS