Januar sætter allerede rekord
I morgentimerne nåede temperaturen 12,6 grader på Lolland. Det er den højeste temperatur målt i januar
2023 ser ud til at starte med en vejrrekord. I de tidlige morgentimer målte DMI temperaturen i Abed på Lolland til 12,6 grader.
Det er en ny varmerekord for januar, skriver vejinstituttet på Twitter.
- Det er usædvanligt i januar, uanset hvordan vi vender og drejer det. Middeltemperaturen i januar ligger på 1,6 grader, siger vagthavende meteorolog ved DMI Lars Henriksen.
Skal godkendes først
Dermed tangerer temperaturen den tidligere målte rekord fra 2005, hvor temperaturen nåede 12,4 grader.
Den nye måling mangler at blive endeligt verificeret af DMI's egne klimatologer, før den kan godkendes.
Selv om varmerekorden blev målt i de tidlige morgentimer klokken 04.50, er der ifølge Lars Henriksen ikke udsigt til, at en ny varmerekord kan blive sat senere på dagen eller i de kommende dage.
- Temperaturen er allerede faldet, siden rekorden blev sat i morges, siger han.