IT-nedbrud på sygehuse
Problemer med den elektroniske patientjournal
Opdateret klokken 11.50: Region Syddanmark oplyser, at IT-problemerne er løst.
Der er sket et omfattende IT-nedbrud på alle Region Syddanmarks sygehuse natten til søndag.
Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Det er blandt andet gået ud over den elektroniske patientjournal (EPJ).
- Medarbejderne har søndag morgen flere steder kun har læseadgang til patienternes journaler. Problemerne omfatter alle regionens sygehuse men ikke lægevagten, ambulanceberedskabet og 112, skriver Region Syddanmark.
Ingen tidshorisont
Så personalet kan ikke tilføje nye oplysninger i journalerne.
Man har lokaliseret fejlen og er i gang med at løse problemet, men hvornår det er løst, er uvist.
Regionen har iværksat nødprocedurer, så patienterne skulle mærke så lidt som muligt til problemerne, skriver regionen.
Patienterne kan føle sig trygge. Det er kun adgangen til at skrive i journalen, der er ramt. Det giver en del ekstra papirarbejde, så vi kommer muligvis til at indkalde mere personale, indtil problemet er løst, siger koncerndirektør Kurt Espersen.