Indkalder til pressemøde

Regeringen har efter alt at dømme indgået aftale om næste års finanslov med partierne Radikale og SF

Offentliggjort Sidst opdateret

KORT RESUME: Regeringen præsenterer finanslovsaftale

Regeringen præsenterer finanslovsaftale fredag klokken 10.

De Radikale og SF forventes at være med i aftalen.

Finansloven inkluderer genindførelse af håndværkerfradraget.

500 millioner kroner er afsat til forhandlingsreserven.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En aftale om næste års finanslov ventes præsenteret ved et pressemøde fredag klokken 10.

Det skriver Finansministeriet på det sociale medie X.

De Radikale og SF deltager på pressemødet, og forventningen er, at det netop er de to partier, regeringen har indgået aftale med.

Finansloven er statens budget for det kommende år.

Forhandlingerne har stået på siden starten af efteråret.

Blå blok smidt ud

For to uger siden blev en samlet blå opposition smidt ud af forhandlingerne. Også Enhedslisten er tidligere røget ud af forhandlingerne.

Torsdag stod det klart, at Alternativet heller ikke længere er inde i varmen.

I regeringens udspil til finansloven lagde den op til at genindføre håndværkerfradraget, der blev afskaffet tilbage i 2021 af den daværende S-regering.

Servicefradrag stiger

SVM-regeringen vil også afsætte 100 millioner kroner årligt til servicefradraget, som allerede eksisterer i dag, og som borgerne kan bruge til for eksempel at få fradrag for at pudset vinduer og gjort rent.

Regeringen har i forbindelse med forhandlingerne afsat 500 millioner kroner i den såkaldte forhandlingsreserve. Det er den ramme, som regeringen giver de øvrige partier for at imødekomme deres ønsker til finansloven.

De deltager

På pressemødet fredag formiddag deltager finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V), forskningsminister Christina Egelund (M) Moderaterne samt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Powered by Labrador CMS