Hvor er de blevet af
Der er endnu ikke fundet nedfaldne rester på landjorden fra den meteor, der 4. marts passerede over Danmark
Der er endnu ikke fundet meteoritter på landjorden i det sydlige Midtjylland, efter en meteor natten til lørdag 4. marts passerede over Danmark.
Det fortæller Ole J. Knudsen, der er kommunikationsmedarbejder på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.
Intet kommet ind
- Det går ikke så godt med at finde meteoritter. Forstået på den måde, at vi ikke har fået noget ind. Vi har ikke fået antydningen af, at nogle skulle have fundet noget af det rigtige, siger Ole J. Knudsen.
Den seneste måned har jagten været gået ind på at finde fragmenter fra meteoren på landjorden i det sydlige Midtjylland. Nærmere bestemt området mellem Grindsted og Brande.
Mange henvendelser
- Der er rigtig mange i offentligheden, der har henvendt sig med andre observationer af andre himmelfænomener og med læssevis af sten og billeder af sten, som man har undret sig over, siger Ole J. Knudsen.