Hver fjerde dansker vil have dyrere varer

Et stigende antal danskere erklærer sig parate til at betale ekstra for klimabelastende fødevarer

Offentliggjort Sidst opdateret

Lidt over hver fjerde dansker siger ja til en klimaafgift på 13 kroner på et halvt kilo oksekød.

Det skriver Politiken på baggrund af en måling, som analysevirksomheden Megafon har foretaget.

Her erklærer 28 procent af de adspurgte sig klar til at betale en ekstra afgift på oksekød i supermarkedernes kølediske.

Målingen viser også, at knap hver fjerde - 23 procent - støtter en klimaafgift på to kroner på en liter mælk.

Prisen vil stige

Professor i sociologi Bente Halkier finder tallene bemærkelsesværdige i lyset af de stigende forbrugerpriser.

- Det er værd at lægge mærke til, at flere folk har lyst til at sige ja til afgifter, selv i en situation, hvor der er krise, og økonomien er stram, siger hun til Politiken.

De 13 kroner i afgift på oksekød og to kroner på mælk svarer ifølge Politiken til det, varerne ville stige i pris, hvis Klimarådets forslag om en afgift på 1500 kroner per ton CO2 bliver til virkelighed.

Flest siger nej

Sammenligner man med en lignende måling fra 2020, kan man se en stigende tilslutning til klimaafgifter.

Dengang var det henholdsvis 23 procent og 13 procent, der bakkede op om klimaafgift på oksekød og mælk.

Selv om flere erklærer sig villige til at betale ekstra for fødevarerne, er der dog stadig et stort flertal på 60 procent, som siger nej til afgifter.

Kommer fra landbruget

Landbruget står for en betydelig del af CO2-udledningen, der blandt andet kommer fra metan fra drøvtyggende dyr.

Forskere forventer, at 40 procent af det danske udslip af drivhusgas i 2030 vil komme fra landbruget.

Et politisk flertal på Christiansborg har erklæret sig parat til at indføre en CO2-afgift for landbruget.

En ekspertgruppe ventes i begyndelsen af 2023 at komme med bud på, hvordan det kan ske.

28 procent af danskerne er klar til at betale en afgift på 13 kroner på et halvt kilo oksekød. Det viser en meningsmåling, Megafon har foretaget for Politiken. (Arkivfoto).
28 procent af danskerne er klar til at betale en afgift på 13 kroner på et halvt kilo oksekød. Det viser en meningsmåling, Megafon har foretaget for Politiken. (Arkivfoto).

KLIMALOVEN

Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov.

Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Med klimaloven bliver reduktionsmålene således juridisk bindende.

Klimaloven sætter en række rammer, som forpligter den nuværende og fremtidige klimaministre til konkret handling. Handlepligten i loven sikrer, at den til enhver tid siddende klimaminister ikke kan slække på indsatsen.

Derudover skal Klimarådet i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Samtidig skal klima-, energi- og forsyningsministeren senere på året fremlægge et klimaprogram, som bliver det helt centrale redskab for den løbende vurdering og justering af den danske klimaindsats.

Klimaministeren skal som afslutning levere en redegørelse for den danske klimapolitik til folketinget. På baggrund af redegørelsen skal Folketinget vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere. Folketinget er den endelige dommer over, om den planlagte klimapolitik er tilstrækkelige.

Kilde: Energistyrelsen
Powered by Labrador CMS