Hvad koster huset her
Danmarks billigste hus lige nu findes på Fyn
Et hus kan blive dit for 99.000 kroner. Det er dog også på nuværende tidspunkt landets billigste.
Det vrimler ikke just med nye til salg-skilte lige nu, hvor markedet stadig er helt i bund efter en stille vinter og to overaktive år, hvor boligkøberne støvsugede mæglernes hylder for ejendomme.
Under 100.000
Men i den helt billige ende af boligmarkedet, hvor villaer kommer til salg for udbudspriser langt under, hvad man normalt forbinder med et boligbudget, sker der noget i øjeblikket.
Det skriver Boliga.dk.
Der er nemlig netop kommet to nye huse til salg, der nu udgør det billigste, villamarkedet har at byde på.
Under 900 kroner per kvadratmeter
Udenfor kystbyen Sæby i Nordjylland kan du lige nu få en kvadratmeter villa for under 900 kroner, hvis du køber håndværkertilbuddet på Ørtoftvej, der netop er kommet til salg for 115.000 kroner.
Den lave udbudspris placerer den 128 kvadratmeter store murstensvilla fra 1909 som det næstbilligste hus på det offentlige boligmarked lige nu.
Fyn - 99.000 kroner
Hvis du vil under 100.000 kroner for din nye bolig, skal du kigge mod Fyn.
Det billigste hus ligger derimod på det vestlige Fyn udenfor Assens og kom til salg for få dage siden med et overkommelig prisskilt på lige under 100.000 kroner.
Det betyder også, at du blot skal give lige over 930 kroner for hver af de 106 kvadratmeter i villaen, der dog trænger til noget af en overhaling.