Hvad gør man, hvis Putin trykker på atom-knappen?

Er Danmark forberedt, og hvad skal man egentlig gøre herhjemme, hvis præsident Putin ender med at detonere et af sine mange kernevåben? 

Det spørgsmål har Newsbreak.dk stillet videre til adjunkt og ph.d. i historie på Aarhus Universitet, Rosanna Farbøl. 

Hun ved ikke, om man i Beredskabsstyrelsen i Danmark i øjeblikket sidder og laver planer for, hvad danskerne skal gøre, hvis Putin trykker på atom-knappen. 

I Tjekkiet er man forberedt

Men hun kan fortælle, hvilke forberedelser man tidligere har gjort under den kolde krig.

- Det pudsige er, at jeg kunne se her i går, at Tjekkiets styrelse for nuklear sikkerhed faktisk lige har udsendt retningslinjer for, hvad man skal gøre, hvis der kommer et atom-angreb, siger Rosanna Farbøl.

Hun har kun lige hurtigt skimmet retningslinjerne, men som hun ser det, så ligner de forholdsregler, de giver befolkningen, rigtig meget dem, vi kender fra den kolde krig. 

- Det er noget med at pakke bagage med det allermest nødvendige, hvis man er nødt til at evakuere. Medicin og identifikationspapirer, tøj og mad, vand og så videre. 

- Det handler om at orientere sig om, hvor der er beskyttelsesrum. Og der havde de i starten lavet links til, hvor man kunne se, hvor de nærmeste beskyttelsesrum var. Men dem var de nødt til at fjerne, fordi siden blev simpelthen lagt ned af folk, der bestormede dem, for at finde ud af, hvor de skulle søge hen, siger Rosanna Farbøl til Newsbreak.dk.

Radioaktivt nedfald

Hun forklarer, at der er forholdsregler for, hvad man gør, hvis der er radioaktivt nedfald efter et angreb. Her giver man i Tjekkiet råd til befolkningen om at sørge for at få rent tøj på, og få vasket radioaktiv forurening af huden. 

Og, hvis man er nødt til at gå udenfor, skal man sørge for at dække munden med en eller anden form for stof, der kan sørge for, at man ikke får radioaktivt støv ned i lungerne. 

- Og alle de her forholdsregler, de ligner faktisk dem som vi havde under den kolde krig. Det handler nok også om, at atomvåben er så store og så vanvittige, at vi ikke har noget mere effektiv beskyttelse, end vi havde dengang, siger Rosanna Farbøl og fortsætter:

- Hvis først, de bliver kastet, så er vi tilbage til de gode gamle råd om, at den bedste beskyttelse selvfølgelig er, ikke at være dér, hvor bomben rammer. 

- Og så kan man håbe, man er i udkanten, og så må man søge ly så godt man kan fra sprængkraften fra bomben. Der kommer jo både tryk og varme som ved konventionelle våben, siger koldkrigsforskeren.

Derudover er der to former for stråling. 

Både den, der er lige i øjeblikket, når våbenet sprænger, og så den, der kan komme bagefter som man kalder radioaktivt nedfald. 

- Som jo ikke bare er et problem i et kort øjeblik, men som kan være et problem i månedsvis, fordi, det simpelthen er radioaktivt støv, der ligger på jorden og stråler, siger Rosanna Farbøl. 

Beskyttelsesrum er lejet ud

Har vi stadig brugbare beskyttelsesrum i Danmark, hvis det skulle ske?

- Vi har masser af beskyttelsesrum, men det er ikke sådan nogle, man lige kan tage i brug. For det første er de fleste af dem spærret af. Simpelthen med store betonklodser henover. 

- Og rigtig mange af dem er lejet ud. Fordi i de glade 90'ere, hvor historien var slut og alle havde ret til et fedt køkken, der synes man ikke længere, man havde brug for dem. 

- Vi har lejet dem ud til bands for eksempel, der har øvelokaler, lyder det overraskende svar fra forskeren. 

Hun fortæller, de bliver lejet ud til depotrum, og de fleste af de traditionelle beskyttelsesrum vi har, er bygget i slutningen af 2. verdenskrig og under Koreakrigen. 

Ikke en garanti

Det er måske den bedste form for beskyttelse vi har, men de er på ingen måde en garanti. 

Og Rosanna Farbøl forklarer, at der ikke er nogen bænke, ingen ventilationssystem, ingen udbrydningssystem, hvis indgangen bliver spærret, ingen mad og ingen vand i beskyttelsesrummene. 

- Så jeg ved ikke om Beredskabsstyrelsen kunne forestille sig at tage dem i brug igen, men det kræver ihvertfald en lang klargøringsperiode, siger hun. 

I Aarhus, hvor hun bor, er der mellem 300 og 350 beskyttelsesrum, og i de gamle typer fra 2. verdenskrig og Koreakrigen kan der typisk være 50 siddende personer i hver.

- Lad os sige, at det er radioaktivt nedfald, man er gået i dækning for, og man måske skal være der i månedsvis, så skal man jo også sove, og der kan så være lidt færre, siger koldkrigsforskeren. 

Lammer al telekommunikation

Så har vi en anden type beskyttelsesrum, man udviklede i Danmark, som man kalder kombinerede offentlige beskyttelsesrum. 

De har egentlig et fredstidsformål, for eksempel en stor parkeringskælder under Israels Plads i København. 

Der kan være mange flere mennesker. Det kan være fra et par hundrede til et par tusinde, alt efter, hvor store de er.

Så er der alt det her med kommunikation? Det er jo en helt anden type kommunikation, man har i dag med smartphones og apps? Hvad er din vurdering af det?

 - Ja, men lad os sige, der sprænger en kæmpestor atombombe, så har man jo det, man kalder en elektromagnetisk impuls, som simpelthen lammer al den form for telekommunikation. 

- Og man kunne jo forestille sig, at en fjende ville gå efter en form for infrastruktur og ramme elektricitet og vandforsyning og den slags. 

- Og så kan vi jo ikke lade alle vores smartphones op, siger Rosanna Farbøl. 

Allerede under den kolde krig, der opfordrede civilforsvaret til, at man havde en transistorradio på batterier. For det var enormt vigtigt at få information fra regeringen. 

Man skulle vide, at der var en regering.

- Altså lidt a'la det Zelenskij (Ukraines præsident red.) han gør med SoMe endnu. Fortælle befolkningen, at vi har ikke givet op, vi skal ikke tro på falske rygter. 

- Eller lad os sige, man sad i dækning for radioaktivt nedfald, og så kunne fortælle befolkningen, hvornår kan man komme op igen? På den måde er kommunikation fra staten til borgerne vigtig.

Så den elektroniske kommunikation, vi kender i dag, vil blive sat ud af spil simpelthen? 

- Det vil den givetvis, siger Rosanna Farbøl.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Beredskabsstyrelsen i Danmark, om de har opdaterede planer på området. 

Det er ikke lykkedes endnu, men det fortsætter vi med. 

Opdateret 02.03. klokken 14.51:

Herunder i relaterede artikler kan du læse beredskabsstyrelsens svar og gode råd: