Vej spærret: 30 ton tunge beton-elementer kan falde ned

Exnersgade er fortsat spærret - og vil være det hele næste uge.

Det er denne del af Exnersgade i Esbjerg, der er spærret. Foto: Google Earth/broenshopping.dk.
Offentliggjort Sidst opdateret

De fem beton-elementer, der hver vejer omkring 30 ton, som onsdag eftermiddag og aften truede med at vælte ned fra byggeprojektet Citycenter Broen midt i Esbjerg, er stadig ikke stabiliseret. Derfor er en del af Exnersgade fortsat spærret torsdag morgen. Hvornår der bliverf åbnet igen  er uvist.

– Der er folk dernede lige nu for at vurdere situationen. Vi har endnu ikke fået en tilbagemelding, men situationen er lige nu den samme, som i går eftermiddag og i går aftes, fortæller Tage Jehn, leder af lokalpolitiet i Esbjerg til Newsbreak.dk.

Politiet oplyser, at der vil være spærret hele næste uge.

Folk trodser advarsel

Selvom der er tydeligt skiltet med nedstyrtningsfare, så er det dog ikke alle trafikanter, der helt har forstået at overholde politiets advarsler. Derfor sendte vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag aften en politipatrulkje ned på stedet for at sikre, at anvisningerne blev overholdt.

– Folk tænker altid: Gælder det mon også mig? Men det gør det, siger Tage Jehn og konkluderer på baggrund af beton-elementernes størrelse, at det altså er farlig at forsøge at trodse politiets anvisninger, da de elementerne risikerer at falde ned.

– Det slipper man næppe levende fra, hvis man får sådan et element ned over sig, siger Tage Jehn.

Powered by Labrador CMS