Her vælter sneen ned

Det er endnu ikke slut med snevejret over Danmark 

Offentliggjort

Mens sneen så småt har sluppet sit tag i det meste af Jylland, så kommer der fortsat sne over Fyn og Sjælland.

Billeder fra Slagelse viser, at sneen fredag middag fortsat vælter ned.

Og det bliver den ifølge DMIs raderbilleder ved med noget tid endnu.

Mere sne på vej

Også i aften og nattetimerne kan der komme sne- og sludbyger.

Det viser DMIs landsudsigt, der fredag middag lyder sådan her gældende frem til lørdag morgen:

"En del byger med sne eller slud, sydpå stedvis regn, men over Nordjylland og efterhånden også over Midt- og Vestjylland, kommer der nogen sol, bortset fra enkelte snebyger. Temp. mellem 1 grads frost og 4 graders varme, lunest mod syd. Svag til jævn vind fra skiftende retninger, ved kysterne stedvis frisk vind, ud på eftermiddagen drejende til mellem sydvest og nord, ved kysterne stedvis hård vind. I aften og i nat til dels klart vejr, men stedvis sne- eller sludbyger, især i aftentimerne. Temp. ned mellem 6 graders frost og 2 graders varme. Let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne op til hård vind eller kuling."

Som det fremgår af DMIs radarbilleder fredag middag er det især på Fyn og Sjælland, det fortsat sner.
Sådan ser det ud ved Slagelse fredag middag - her vælter sneen fortsat ned.
Powered by Labrador CMS