Her skinner solen mest
Mange har udsigt til ganske pænt solskinsvejr
Tirsdag er der gode muligheder for at få solen at se rundt omkring i Danmark.
- Vejret ser ud til at blive nogenlunde pænt. Først på dagen vil der være skyer på himlen i den sydvestlige del af landet, fortæller Erik Hansen, vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk og fortsætter:
- Vi får lidt eller nogen sol mange steder.
Solen vil skinne mest i Nordjylland, imens det bliver mest skyet i de sydvestlige egne.
Vinden aftager
Først på dagen kommer temperaturen til at ligge omkring 5-6 grader, men den vil stige til 7-8 grader.
Vi lægger ud med blæsende vejr ved dagens begyndelse, hvor vinden bliver jævn til hård vind fra vest og nordvest.
Men i løbet af dagen vil vinden aftage og blive svag til jævn fra forskellige retninger.