Her skinner solen i dag

Tirsdag deles landet i to. Det er kun den ene del, som kan se frem til solskinsvejr

Offentliggjort Sidst opdateret

I store dele af Danmark vil man opleve tåge tirsdag morgen. Når tågen er væk, er der stor forskel på hvilket vejr, der venter, alt efter hvor man bor. 

- Det starter tåget ud mange steder. Men i den østlige del af Danmark vil man få solen at se her til formiddag. Det er der gode chancer for. Mens man i den vestlige del af landet vil opleve skyet vejr og regn, fortæller vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Henning Gisselø til Newsbreak.dk. 

- Skyerne trækker så østpå i løbet af dagen, hvor det også vil begynde at regne i de østlige egne, fortsætter han. 

Udsigt til regn og blæst

Temperaturen vil ligge mellem 5 og 8 graders varme. 

Og vinden bliver let til frisk fra syd og sydvest. 

De kommende dage har vi udsigt til regnvejr og blæst, så "det bliver lidt kedeligt", siger meteorologen. 

- Vejret bliver mere efterårsagtigt, end det bliver forårsagtigt, lyder det. 

Der er gode chancer for at få solen at se i den østlige del af Danmark.
Der er gode chancer for at få solen at se i den østlige del af Danmark.
Powered by Labrador CMS