Her regnede det med millioner
Tre Lotto-millionærer kommer alle fra samme landsdel
Sommer, sol og tre nye, jyske millionærer
En lørdag, hvor den danske sommer virkelig har vist sig fra sin bedste side, blev millioner gange bedre for tre heldige Lotto spillere, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
En heldig midtjyde skal næppe tænke længe over, om der kan blive penge til is i sommerferien.
Vedkommende ramte nemlig med sit PLUS-abonnement de syv magiske tal, som udløste førstepræmien på 7 millioner kr. i Lotto.
Millionærgarantien
Men det jyske held stopper ikke her, for vanen tro skulle der naturligvis også trækkes to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver lørdag trækkes lod blandt alle spillede rækker om 2x1 million kroner.
Den ene heldige vinder købte nemlig sin kupon hos Dagli'Brugsen Harboøre i Midtjylland, mens den anden vinderkupon blev købt lidt længere mod syd, i Bilka i Esbjerg.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal:
3, 9, 10, 23, 25, 27, 29
Tillægstal:
30