Her ramte skybrud søndag

I alt blev der registreret skybrud seks steder i Danmark

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Der blev registreret seks skybrud fordelt på det sydvestlige Jylland, Sjælland samt på Fyn og Lolland i løbet af søndagen.

Det oplyser Erik Hansen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) til Ritzau.

Det er målt skybrud i København, Kolding, Bogense, Odense, Tønder og på Lolland, fortæller DMI.

32,6 mm

Den højeste intensitet er målt i Kolding, hvor der er faldet 32,6 millimeter.

- Det er en ganske pæn nedbørsmængde. Vi plejer at kalde det et skybrud, når der er faldet mindst 15 millimeter inden for en halv time, så det er jo over dobbelt så meget, siger han.

I København er der målt 27,8 millimeter, og billeder viser blandt andet Nordhavnsvejstunnellen oversvømmet.

Her er det tunnelen ved Nordre Fasanvej på Frederiksberg, der står under vand.
Seks steder i Danmark blev der søndag registreret skybrud.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Powered by Labrador CMS