Her rammer skybrud tirsdag

DMI har udsendt varsel om risiko for skybrud

Offentliggjort

Danmark er delt fra morgenstunden tirsdag rent vejrmæssigt.

Er du i Østdanmark bør du kunne nyde nogen sol.

Men er du vestpå, ser det noget anderledes ud.

- Det starter skyet i vest, og fra morgenstunden er der også byger med regn og torden til Jylland og Fyn, siger vagthavende meteorolog hos DMI, Anesten Devasakayam.

Skybrud

Bygerne vil være så kraftige, at der lokalt kan være tale om skybrud.

Det vil sige mere end 15mm regn på 30 minutter, som er kriteriet for skybrud.

DMI varsler risiko for skybrud over det meste af landet.

- Det kan ramme over hele Jylland, Fyn, Vest- og Nordsjælland og Lolland-Falster. Det kommer dog først til Sjælland fra cirka omkring middagstid og ud over eftermiddagen, siger  Anesten Devasakayam til Nyheder.dk.

Regnmængderne aftager i intensitet i løbet af aftenen, og Bornholm bliver kun ramt af en mindre sjat vand.

- Natten til onsdag klarer det op med pænt vejr, siger Anesten  Devasakayam.

Powered by Labrador CMS