Her løfter kloakdækslerne sig
Det er farligt at gå henover en vandpyt, hvis man ikke kan se, at der mangler et dæksel
Det er i den grad en farlig situation, de store mængder vand bringer med sig.
Under vandpytter kan både personer og biler gå igennem.
I Esbjerg og omegn oplever man lige nu, at kloakdækslerne løfter sig og lægger sig ved siden af hullet.
- Det er simpelthen det store vandtryk nedefra, der gør det. Normalt lægger de sig lige ved siden af, men det er altså nok til at der er hul, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Nikolaj Hølmkjær til Newsbreak.dk.
Farlig situation
Og det betyder, at der er risiko for skader på både personer og køretøjer.
- Det kan gøre store skader på en bil, hvis man krydser henover en vej, hvor der er meget vand, og man så ikke kan se, at der mangler et dæksel, fortæller Nikolaj Hølmkjær.
Og derfor har vagtchefen også en opfordring til personer, der befinder sig i området lige nu:
- Folk skal selvfølgelig holde øje - Hvis der er vand på vejen, og der mangler et dæksel, så er det en farlig situation.
Lige nu er kommunen i gang med at afhjælpe faren.
. Man er ved at mærke op og reetablere de dæksler, der er skubbet op, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.