Her kommer mere bulder og brag

Vi slipper ikke for varme og fugtigt vejr i de kommende dage

Forvent fugtigt , varmt vejr med lyn og torden.
Offentliggjort Sidst opdateret

Efter en mandag som satte flere byer under vand, så kommer der tirsdag eftermiddag igen flere kraftige regn- og tordenbyger.

Tirsdagen begynder ifølge DMI med lidt eller nogen sol, men om eftermiddagen trækker det sammen til bulder. Det bliver op til 27 grader varmt.

Et større lavtryksområdet over De Britiske Øer og vestlige Nordsø sender i de kommende dage fugtig og ustabil luft ind over landet. 

Det betyder, at der hele ugen og i weekenden kan komme regn og byge. Lavtryksområdet trækker langsomt op mod Norge og vil i løbet af ugen trække lidt køligere luft ind over Danmark - men fortsat med regn og byger.

Onsdag bliver skyet med spredte byger, der kan være kraftige og med torden, men ind i mellem også lidt eller nogen sol, især i de sydøstlige egne. 

Skyet vejr

Om aftenen og natten skyet vejr med mulighed for byger. 20 til 24 graders varme, om natten ned til   13 og 18 grader. Vinden bliver let til frisk vind fra sydvest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Torsdag melder DMI om lidt sol, men i perioder skyet med byger. 

Det bliver 17 til 21 grader, om natten ned mellem 13 og 18 grader. Vinden bliver jævn til hård fra sydvest og vest, ved kysterne efterhånden stedvis kuling.

Powered by Labrador CMS