Her kommer du i livsfare

Livreddere på de danske strande måtte i uge 28 rykke ud til otte situationer, hvor personer var i livsfare

Otte gange i uge 28 måtte livreddere rykke ud til personer, som de vurderede, var i livsfare. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Otte gange i sidste uge måtte livreddere på danske strande rykke ud til situationer, hvor de vurderede, at personer var i livsfare.

Alle de involverede overlevede.

Fralandsvind er en af årsagerne til, at folk kommer i problemer, når de bader, forklarer Lasse Serup Jensby, der er driftsleder i TrygFonden Kystlivredning.

Drop badedyret

- Hvis der er fralandsvind, så lad badedyret ligge på stranden.

- Og hvis du er i tvivl om, hvorfor det gule flag er hejst så gå hen til livreddertårnet og spørg, siger han.

Det gule flag bliver hejst, når der er noget, man skal være opmærksom på.

- Det kan for eksempel være stærk vind, stærk strøm eller mange brandmænd, siger Lasse Serup Jensby.

Fanget af strømmen

De otte situationer, hvor personer var i livsfare, dækker blandt andet over en ældre herre, der blev fanget i stærk strøm, og måtte reddes i land. Efterfølgende modtog han psykisk førstehjælp på Henne Strand.

Desuden måtte to unge mænd i alderen 20-25 år hjælpes i land ved Kerteminde Nordstrand. De var svømmet for langt ud og kunne ikke selv komme tilbage til stranden på grund af stærk strøm.

Hos TrygFonden der driver 38 livreddertårne, der er placeret rundt om på de danske strande, gør man ifølge Lasse Serup Jensby meget for at oplyse om, hvordan man bader sikkert.

Kend forholdene

Men de badende skal også selv forberede sig på en tur på stranden.

- Man skal kende stranden og forholdene i vandet. Er der stejlt? Er der strøm? Hvis der skal ringes 1-1-2, hvor er det så præcis, man står henne?

- På rigtig mange badestrande er der et redningsnummer, som er en grøn tavle, hvor der er et bogstav efterfulgt af tre tal, som man kan oplyse til alarmcentralen, og så ved de, hvor man er, siger Lasse Serup Jensby.

Ud over de otte aktioner hvor livredderen vurderede, at nogen var i livsfare, måtte livredderne 557 gange udføre almindelige førstehjælpsaktioner.

Almindelige førstehjælpsaktioner dækker over en bred vifte af aktioner, som ikke er livsfarlige, forklarer Lasse Serup Jensby.

- Det kan være alt fra, at vi hjælper en, der er blevet brændt af en brandmand, til at vi behandler en større blødning, siger han.

959 gange udførte de forebyggende aktioner, for at udgå at nogen kom i fare.

Livreddere: Her er sommerens mest udbredte badefejl

Den 18. juli udgav Newsbreak.dk denne artikel, hvor Anders Myrhøj kom med en række advarsler til badegæsterne på de danske strande, her blev forældre med hovedet begravet i mobiltelefonen også nævnt som et stort problem:

Denne sommer har været usædvanligt solrig, og derfor er antallet af strandgæster langs landets kyster også boomet.

Og alene i de første to uger, hvor landets kystlivreddere har været på arbejde, har de haft lige så mange livredningsaktioner, som de havde hele sidste sæson.

Det fortæller Anders Myrhøj, der er chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning.

Han fortæller her om de hyppigste fejlkilder, og hvordan du selv kan undgå dem.

1) Snydt af fralandsvind

Noget af det, der ofte går galt – eller er ved at gå galt – er, når folk bliver snydt af fralandsvind, fortæller Anders Myrhøj. Her har livredderne allerede flere gange i år måttet gribe surfbrættet og kaste sig i bølgerne.

– Og det er især de her fralandshændelser med surfere og folk på luftmadrasser, siger han.

Et af baderådene lyder ellers, at man skal læse vinden og vandet. Men nogle bliver simpelthen snydt af, at stranden ser indbydende og vindstille ud, forklarer han.

– Og så lægger man sig ud på en luftmadras, hvor der egentlig er læ, men så kommer du blot fem-ti meter længere ud, hvor du ikke er i læ – og så tager vinden fat i dig, siger Anders Myrhøj.

Derfor lyder rådet, at du skal orientere dig om vinden, før du hopper i bølgen. For selve stranden kan godt ligge i læ af skoven eller klitterne, mens det kan blæse ude på havet.

Og hvis der er fralandsvind, så lad badedyr og luftmadrasser blive på land, siger livredderchefen.

2) Børn, der bliver væk fra forældrene

En anden hyppig problematik er forældre, som mister børn af syne, forklarer Anders Myrhøj.

Enten fordi der simpelthen er flere folk på stranden i år. Eller også fordi forældrene ikke holder godt nok øje.

– Vi har mange eftersøgninger af børn, som er blevet væk på stranden. Og der har også været hændelser med børn, som ikke har haft opmærksomme voksne eller søskende med sig i vandet, hvor det så også er blevet til farlige hændelser, siger han.

Livredderchefen henviser derfor til baderådet om, at forældre aldrig bør slippe deres børn af syne. Det er nemlig mere relevant end nogensinde før.

– Vores baderåd med aldrig at slippe børnene af syne har næsten fået ny relevans med smartphonens popularitet. For når vi finder de voksne til de bortløbne børn, så sidder folk ofte og kigger i deres telefon, siger han.

Så pas på med at fortabe dig i mobiltelefonen eller en samtale, mens ungerne bader. Og hvis du går hen til kiosken eller bilen for at hente noget, så tag børnene med.

– For der skal ikke ret meget uopmærksomhed til, så kan barnet komme ned og få slugt en masse vand, siger Anders Myrhøj.

3) Badning tæt på høfder og moler

En anden udbredt problematik er badning tæt på moler, høfder og havneområder.

Og alene ved den nordsjællandske kyst har man i år set flere episoder, hvor folk kom i knibe ved molerne på grund af pålandsvind. Et af uheldene med dødelig udgang.

– Der opstår nemlig ofte udadgående strømme, når der er pålandsvind og bølger. Og det skaber den samme problematik, man kender fra revlehuller, siger Anders Myrhøj.

I pålandsvind bliver vandet nemlig presset mod molen med så stor kraft, at vandet har svært ved at trække sig tilbage. Og når vandet finder en vej ud, er strømmen typisk meget kraftig og kan trække en svømmer langt til havs.

Derfor anbefaler kystlivredderne, at man undlader at bade i nærheden af moler, høfder og havneområder. Særligt i pålandsvind.

– For der er både det faremoment, at man

Powered by Labrador CMS