Her kommer det til at vælte ned
Det bliver et vådt døgn
DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, udsender varsel om kraftig regn.
Som vagtchef Anja Bodholdt sagde til Newsbreak.dk allerede mandag aften, så er en koldfront på vej indover Jylland vestfra.
Den bliver liggende over Jylland i cirka et døgn - hvilket betyder, det kommer til at vælte ned med regn.
Anja Bodholdts bud på regnmængden var op til 50 millimeter, men nu mener DMI, der kan falde helt op til 60 millimeter fra tirsdag til onsdag aften.
Det kommer samtidig til at blæse en del fra sydvest.
Det kan betyde op til kraftige vindstød, skriver DMI på sin hjemmeside.
Sådan skal man gøre før og efter skybrud
Torsdag er byttedag. På grund af et lavtryk over De Britiske Øer, der svinger ind over den østlige del af Danmark, bliver det den del, der nu står for tur.
Dog ikke i så store mængder.
Fredag bliver det koldere, det bliver mere klart og så bliver der mulighed for at se solen.
- Jeg glæder mig til fredag - der bliver højere til himlen, sagde Bodholdt mandag.