Her kommer der mest regn

Kraftig blæst vil også ramme dele af landet

Offentliggjort Sidst opdateret

- Vi har haft det første rigtige efterårslavtryk inde over landet. 

Sådan lyder de første ord fra vagthavende meteorolog hos DMI, Frank Nielsen tirsdag morgen. 

I nat har der været en front med udbredt regn, og der er stadig lidt tilbage af den østpå i landet over Østsjælland og Bornholm.

Det har også regnet en del i det jyske henover nattetimerne. 

- Det er ved at være væk nu, og så klarer det noget op. Men der kommer nogle byger, og det bliver efterhånden ret så blæsende, en frisk til hård stedvis kuling fra vest, så det bliver en lidt køligere dag med temperaturer ikke højere end 15-17 grader de fleste steder, siger Frank Nielsen. 

Kuling og kraftige vindstød

Og det er over hele landet, der er noget startregn i Nordsjælland, og noget regn, der skal holde op i København og over mod Rønne. 

- Ellers så det er det lidt den samme vejrtype med byger og blæst, men mest blæst i Vendsyssel, og der kan generelt komme kuling og kraftige vindstød. Det er også deroppe, der kommer flest byger i dag, siger Frank Nielsen. 

Regnbyge rammer Køge centrum. (Arkivfoto)
Regnbyge rammer Køge centrum. (Arkivfoto)

 

Powered by Labrador CMS