Her får flest danskere kræft

Lungekræft er nu den største kræftsygdom i Danmark, viser ny rapport. Kun hver fjerde er i live efter fem år

Offentliggjort Sidst opdateret

I årevis var det brystkræft, der var den mest udbredte form for kræft i Danmark, men nu har kræft i lunger, bronkier og luftrør taget over.

Det viser en ny rapport, "Kræft i Danmark", som Kræftens Bekæmpelse udgiver.

Det skriver Berlingske.

Har høj dødelighed

Over 5000 personer i Danmark fik i 2020 konstateret lungekræft, mens der blev konstateret 4800 tilfælde af brystkræft.

Stort set lige mange kvinder og mænd rammes af lungekræft, der har en høj dødelighed. Kun hver fjerde er i live efter fem år.

Selv om brystkræft blandt kvinder er næsten dobbelt så hyppig som lungekræft, er der flere kvinder, der dør af lungekræft.

I 2020 døde næsten 3400 personer i Danmark af lungekræft.

Forbliver den største

Ifølge formanden for Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), overlæge Torben Riis Rasmussen, er der fortsat en svagt stigende tendens i antallet af nye lungekræfttilfælde.

Derfor er det ifølge ham forventeligt, at lungekræft vil forblive den største kræftsygdom i Danmark i en årrække.

Det er især regningen for tidligere tiders udbredte rygekultur, der nu betales af tusindvis af mennesker.

Med undtagelse af enkelte tilfælde af bestemte mutationer i kræftcellernes dna, luftforurening eller radon fra undergrunden så handler det om tobak.

Behandling blevet bedre

Mellem 90 og 95 procent af alle lungekræfttilfælde vurderes således at være rygerelaterede.

- Den risiko, man påfører sig selv ved at ryge, forsvinder ikke, selv om man holder op. Mange af de patienter med lungekræft, vi ser i dag, er holdt op med at ryge, sommetider for mange år siden - men risikoen bærer de stadig med sig, siger Torben Riis Rasmussen til Berlingske.

Behandlingen af lungekræft er dog blevet bedre, og flere overlever.

Etårsoverlevelsen er hævet markant. Over halvdelen af patienterne er nu i live, ét år efter at de har fået diagnosen.

Femårsoverlevelsen kan dog stadig blive løftet, og der er ifølge Torben Riis Rasmussen også nye, lovende behandlinger i horisonten.

Flere danskere får nu lungekræft end brystkræft.
Flere danskere får nu lungekræft end brystkræft.

Symptomer du skal være opmærksom på

Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.

Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:

Symptomer på Analkræft (endetarmsåbningen)

Symptomer påbinyrebarkkræft

Binyremarvkræft

Symptomer på kræft i blæren

Bløddelssarkomer

Brystkræft-symptomer

Symptomer på brystkræft hos mænd

Symptomer på Bugspytkirtelkræft

Symptomer på Endetarmskræft

Galdeblære- og galdegangskræft

Symptomer på Hjernetumorer

Hodgkin lymfom

Hoved-halskræft

Symptomer på Hudkræft

Symptomer på knoglemarvskræft (myelomatose)

Symptomer på Leukæmi (blodkræft)

Leverkræft

Livmoderhalskræft

Livmoderkræft

Lungehindekræft (mesoteliom)

Symptomer på lungekræft

Lymfekræft (Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)

Lymfekræft i huden (hudlymfom)

Læbekræft

Mavekræft (kræft i mavesækken)

Modermærkekræft

Mundhulekræft

Myelodysplastisk syndrom (MDS)

Nyrekræft

Næse- og bihulekræft

Symptomer på peniskræft

Symptomer på Prostatakræft – kræft i blærehalskirtlen

Kræft i skeden

Skjoldbruskkirtelkræft

Spiserørskræft

Symptomer på spytkirtelkræft

Symptomer på Strubekræft

Kræft i svælget

Symptomer på Tarmkræft

Testikelkræft

Symptomer på Tyndtarmskræft (kræft i tolvfingertarmen)

Urinrørskræft

Symptomer på Æggestokkræft

Symptomer på Kræft i øjnene

Screening for kræft

Powered by Labrador CMS