Her får du mest sol i weekenden

I nogle områder skal paraplyen findes frem

Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver stadig en pæn weekend med sommerlige temperaturer på cirka 18-21 grader. 

Sådan lyder en helt frisk melding fra DMI torsdag eftermiddag. 

Der vil komme sol igennem de fleste steder, men lørdag er der en lille smule 'ugler i mosen'.

Karrebæksminde Strand på Enø, tirsdag den 19. juli 2022.
Karrebæksminde Strand på Enø, tirsdag den 19. juli 2022.

Et skybånd

- Idet, at der formodentlig vil ligge et skybånd henover Bornholm, Sjælland, Djursland, opad mod Aggersund og deropad. Og der vil kunne være enkelte byger i det bånd, siger vagthavende meteorolog Bolette Brødsgaard. 

I dele af landet, især den nordlige del, vil der altså være mulighed for en let byge. 

Pænere søndag

- Det bliver ganske små nedbørsmængder, men nu er det lørdag, og der kan være bryllupper og havefester. Så må man lige være forberedt på at have en paraply klar, siger Bolette Brødsgaard. 

Søndag ser lidt pænere og mere tør ud. Der kommer nogen sol igennem, og med de samme temperaturer. 

Powered by Labrador CMS