Her er weekendens skrækkelige vejr
Der er udsigt til både vind og vand de kommende dage
Efteråret har efterhånden meldt sin ankomst, og det betyder, at der bliver både overskyet, regnfuldt, køligt og blæsende ugen ud.
Sådan lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Fortsætter
Og det begynder allerede torsdag
- Der er en del små byger, som hurtigt passerer, og efter hånden bliver det tørvejr med lidt sol ud på eftermiddagen, siger vagtchef Martin Lindberg til Nyheder.dk.
Der er heller ingen umiddelbar udsigt til forbedring de kommende dage, lyder det.
Ustadigt vejr
- Vejret vil fortsat være ustadigt, og der kommer fredag regnvejr fra sydvest, som kommer til at ramme de østlige egne i løbet af formiddagen. Så der kommer en del regn i løbet af både fredag og lørdag.
Søndag kan blive solrig, men der er dog også udsigt til byger flere steder i landet. Derudover vil vinden være tydelig i weekenden, og det kan bliver op mod hård vind inde i landet.