Her er weekendens million-kupon købt

For to danskere bød weekenden på en helt særlig oplevelse: De vandt hver en million kroner i Lotto. Indtil videre har Danske Spil kun kontakt til den ene. Måske er du den anden

Offentliggjort Sidst opdateret

Hver eneste weekend er der mindst to danskere, der bliver Lotto millionærer - og lørdag skete det igen, da "Millionærgarantien" blev udløst efter lørdagens Lotto trækning.

Den ene millionær kommer fra Brønshøj og havde spillet med via sit Plus abonnement, men den anden millionær har Danske Spil endnu ikke hørt fra, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.  

Købt i center

Chancen kan være der, hvis man har købt sin Lotto kupon i Centerbutikken i Bagsværd. Der er ingen yderligere gevinst på kuponen.

- Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge" siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Der er stadig en lottomillionær, som ikke har meldt sig efter weekendens millionuddeling.
Der er stadig en lottomillionær, som ikke har meldt sig efter weekendens millionuddeling.
Powered by Labrador CMS