Her er der risiko for torden og lyn

Vi har udsigt til en dag i bygernes tegn

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag byder på byger, som stedvis kan være kraftige, og måske også tordenvejr. 

- Vi vil opleve perioder med sol. Men ellers bliver det en dag i bygernes tegn. Først på dagen vil bygerne fortrinsvis ramme det jyske, men i løbet af dagen vil de brede sig østpå til Sjælland, fortæller Thor Hartz, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk.

- Bygerne kan være kraftige, og især lokalt i Jylland er der endda risiko for torden og lyn. Tordenvejr er ikke så almindeligt i november, fortsætter han. 

Kombinationen af mildt efterårsvejr og et område med kulde længere oppe i atmosfæren gør dog, at luften er ustabil nok til, at der kan dannes byger, hvor der er risiko for torden.

-Til den milde side

Temperaturen kommer til at ligge mellem 10 og 13 grader. 

- Det er til den milde side, lyder det. 

Vi får let til frisk vind fra syd og sydvest. 

Bygerne vil vare ved ud på aftenen, men natten til torsdag vil det klare op, og vejret vil derefter holde tørt. 

Især de jyske egne kan blive ramt af kraftige byger og endda også torden og lyn.
Især de jyske egne kan blive ramt af kraftige byger og endda også torden og lyn.
Powered by Labrador CMS