Her dropper de engangskopperne
Burgerkæden introducerer genanvendelige krus i alle deres 52 restauranter i Danmark
Fra nu af skal du vænne dig til at drikke af genanvendelige krus, når du besøger Burger King i Danmark.
Fastfood-kæden melder, at engangskrusene i alle deres 52 danske restauranter allerede er fortid.
Ifølge Burger King serverede de 4,6 millioner sodavand i 2019, som er deres seneste tal.
Sparer mange tons CO2
Hvis det tal er præcist, så vil det, ifølge Burger King, betyde, at de med samme antal serverede sodavand sparer miljøet for 54 tons CO2 med deres nye, genanvendelige krus.
- Det er et lille og naturligt skridt i den rigtige retning. Det er de små fremskridt, der samlet og kontinuerligt gør en forskel, siger Gustaf Wetterwik, marketingdirektør for Burger King i Skandinavien.
Han fortæller også, at fastfood-kæden tester genanvendelige burgeræsker og kopper på det amerikanske marked