Her bliver chancer for sol størst
DMI forudsiger, at der er gode chancer for sol og lunt forårsvejr i den kommende tid
Der er håb forude for dem, som savner lunere forårsvejr.
Det ser nemlig ud til, at lunere luft så småt melder sin ankomst efter påske.
Vi ser ind i en periode med mere stabilt højtryksvejr, hvilket betyder mindre vand fra oven. Man vil hovedsageligt opleve regnbyger.
Det fremgår af månedsprognosen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Temperaturer over det normale
Uge 15 byder både på flot og småkøligt forårsvejr samt skyer og forbigående regn.
Vi vil opleve nogen eller en del sol med lidt regn af og til.
Vi kan forvente temperaturer lidt over det normale med store variationer i dagtemperaturen, som typisk vil ligge mellem 8 og 15 graders varme.
I uge 16 forventes et højtryk nord for Danmark at give os overvejende stabilt og mest tørt vejr.
Der er desuden gode chancer for sol.
Vi har udsigt til temperaturer mellem 10 og 17 grader.
Ingen store ændringer
Jo længere vi kigger frem desto mere usikre bliver udsigterne.
Men der er ikke umiddelbart lagt op til de store vejrændringer i uge 17, 18 og 19.
Der venter os stabilt og ret klart vejr med mulighed for byger i perioder.
Flere højtryksrygge over landet vil formentlig fortsat være de mest dominerende og give plads til solen.
Temperaturerne forventes at ligge omkring eller lidt over normalen med dagtemperaturer typisk op mellem 9 og 18 graders varme.
Foråret har indtil nu været lidt af en kølig fornøjelse, men der er håb forude, for dem som savner lunere forårsvejr. Det ser nemlig ud til, at lunere forårsluft så småt melder sin ankomst efter Påske 🐣
— DMI (@dmidk) April 4, 2023
Læs mere i månedsprognosen her: https://t.co/znVwT57BQG pic.twitter.com/OWdlQlvXSO