Hel familie fundet dræbt i frugthave
En lille pige med unge forældre blev bortført
En spæd pige, hendes forældre og onkel er blevet fundet døde i en frugthave i det centrale Californien, to dage efter de blev bortført af en bevæbnet mand, oplyser amerikansk politi.
- Vores værste frygt er gået i opfyldelse, siger sherif Vern Warnke i Merced County på et pressemøde i den amerikanske stat sent onsdag aften.
- Warnke fortæller ikke, hvordan eller hvornår politiet mener, at familien blev dræbt. Ofrene lå tæt på hinanden og blev fundet af en landarbejder i et afsidesliggende område, siger sheriffen.
Det skriver VG ifølge NTB.
Otte måneder gammel pige
Onsdag offentliggjorde myndighederne en overvågningsvideo optaget mandag.
Den viser en mand, der bortfører den otte måneder gamle pige, hendes 27-årige mor, hendes 36-årige far og hendes 39-årige onkel fra familievirksomhedens ejendom.
Familien blev ifølge LA Times bortført med pistol.
Er indlagt
Ifølge politiet forsøgte gerningsmanden, der tidligere er dømt for væbnet røveri, dagen efter bortførelsen at tage sit eget liv.
Han er nu indlagt, og motivet til handlingerne er stadig uklart.
Ifølge Warnke stillede han intet krav om løsesum, og der skulle ikke være stjålet noget fra familievirksomheden.