Har eksen boende

Pave Frans går stille og roligt sine egne veje, også når det gælder frontal modstand mod abort.

Han har været pave siden marts 2013 og fylder den 17. december 85 år.

Abortområdet er et område, hvor paven og Vatikanet i moderne tid har fastholdt deres modstand.

Sådan er det stadig, men pave Franz er ikke så fast i kødet, som en del af den katolske kirke ønsker.

Han er imod abort, men der er en accept af, at andre kan have andre holdninger.

Som nu i oktober i år, da USA's præsident, Joe Biden, besøgte Vatikanet.

Da havde amerikanske kardinaler og katolske ledere opfordret til, at Biden ekskluderes fra en række katolske ritualer, fordi han går ind for abort, selv om han er katolik.

Afviste at eksludere Biden

Inden Bidens besøg blev paven spurgt om sit syn at ekskludere Biden fra det, der kaldes kommunionen.

Det mener paven ikke, at han skal.

- Kommunionen er ikke en pris, man får, hvis man er perfekt, sagde pave Frans.

- Det er en gave, nemlig tilstedeværelsen af Jesus og hans kirke.

Så Biden kom på besøg, og de drøftede både fattigdom, migranter, corona og klimakrise.

For det gør paven.

Blander sig i aktuelle emner på en noget mere naturlig måde, end hans umiddelbare forgænger gjorde.

Har eks-paven boende

Forgængeren er tyske Joseph Ratzinger, der lod sig pensionere som pave Benedikt den 16.

Han er nu 94 år og har siden sin afgang boet i et lille kloster i Vatikanet bag Peterskirken.

Pave Frans må som forgængere bruge meget tid på de afsløringer, der bliver ved med at komme om overgreb i den katolske kirke mange steder i verden.

Tidligere i år kom turen til Frankrig, hvor en rapport talte om overgreb på 216.000 børn begået af katolske præster siden 1950.

Pave Frans har kaldt forsøg på at skjule overgreb i kirken for "afskyelige forbrydelser".

Han har fået gennemført lovændringer, der skærper straffen mod præster, der begår misbrug.

Første sydamerikaner

Inden argentineren Jorge Maria Bergoglio blev til pave Frans og den første pave i historien fra Sydamerika, var han kardinal.

Han kom ind i embedet med et særligt ry, der ikke er så skidt for en pave - eller måske i det hele taget.

Han blev regnet for en beskeden mand, der gerne mødes med mennesker.

Berømmelse og persondyrkelse er ikke noget for ham, selv om han nu i kraft af sin titel og position er en af verdens mest berømte mænd.

Der er næppe mange paver, der har haft en fortid som ham.

Arbejde som dørmand

Som ung mand i Argentina arbejdede han i en kort periode som dørmand på et diskotek. Han var søn af italienske indvandrere.

Han blev tiltrukket af kirken.

I Argentina og Chile studerede han humanitære fag, herunder filosofi, mens han samtidig studerede teologi.

I 1969 blev han ordineret præst.

Han blev kendt og respekteret som en ærlig mand, der elsker fodbold og ikke bruger store armbevægelser.

Det er nogle af disse dyder, han fortsat siges at have.

Selv om han er den øverste, jordiske repræsentant for 1,3 milliarder katolikker, insisterer han på at være et menneske som alle andre.

Han har sagt nej tak til at blive kørt rundt i limousine.

Han nægtede at flytte ind i det luksuriøse pavepalads med tolv værelser og vil hellere bo i en toværelses lejlighed uden tjenere.