Har du husket vinterdækkene

I år får mildt vejr flere til at vente med at få vinterdæk på - men det bør snart ske, siger bilbranchen

Offentliggjort Sidst opdateret

Danskere, der kører med sommerdæk på bilen i vinterperioden, løber en risiko for at køre galt med alvorlige konsekvenser til følge.

Alligevel kørte 327.000 danskere med sommerdæk i januar i år, viser en opgørelse fra Rådet for Større Dæksikkerhed.

Mildt indtil nu

I år har vejret indtil videre vist sig fra sin milde side, og det får mange til at vente med at montere vinterdækkene.

I en ny undersøgelse, som instituttet Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring, er 1032 personer blevet spurgt, om de seneste års milde vintre har fået dem til at ændre adfærd. 

De venter

8,4 procent svarer, at de nu venter med at få vinterdæk på, indtil der har været nattefrost i en længere periode.

Alle mand på dæk: Organisationer opfordrer danskerne til at få skiftet deres sommerdæk ud med vinterdæk, selv om det de seneste uger ikke har været særlig koldt.
Alle mand på dæk: Organisationer opfordrer danskerne til at få skiftet deres sommerdæk ud med vinterdæk, selv om det de seneste uger ikke har været særlig koldt.

Hos bilejernes organisation, FDM, siger chefkonsulent Dennis Lange: 

- Som vejrudsigten ser ud nu - og er man afhængig af bil - begynder det at ligne, at man for alvor skal overveje at få dem på, siger Dennis Lange.

Det er ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk i Danmark. 

Powered by Labrador CMS