Hærværk på den russiske ambassade
Den russiske ambassade er torsdag morgen blevet udsat for hærværk på facaden
Citathistorie: TV 2 LORRY
Ved første øjekast ser det drabeligt ud, og det har formentlig også været intentionen hos den cyklist, der torsdag morgen har kastet maling mod facaden på den russiske ambassade.
Man kan se billedet af malingen nederst i artiklen.
Københavns Politi modtog anmeldelsen kl. 06:50, oplyser den vagthavende hos Københavns Politi, Henrik Svejstrup til TV 2 Lorry.
- Det var en mandlig cyklist, som kastede malingen mod ambassaden og derefter flygtede fra stedet, lyder det fra den vagthavende.
Han fortæller videre, at Københavns Politi nu skal efterforske sagen.
Har forsøgt at vaske det væk
Tidligt fredag har man fra ambassadens side forsøgt at afvaske den røde maling, men både på de hvide facadesten og især på fortovet ses tydelige spor efter morgenens hærværk.
Den vagthavende oplyser, at man resten af dagen vil have politibiler holdende foran den russiske ambassade.