Glædeligt nyt fra vejrfolk

Med lidt held får du solen at se torsdag

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du har gået og kigget op på himlen efter solen de seneste dage, bliver du snart belønnet.

For efter dage med regn, skyer og blæst er der  bedring på vej for os, der er til sol, sommer og sand mellem tæerne.

- Torsdagen begynder blæsende og skyet, men alle burde få solen at se i dag. Om ikke andet får alle en smuk solnedgang, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Mette Wagner, til Newsbreak.dk.

Temperaturen torsdag vil ligge i lejet 16-21 grader.

Bliver bedre og bedre

Efter en fredag morgen, der kan starte diset og med tågebanker i Jylland er der yderligere bedring på vej.

- Fredag får vi mere sol end torsdag og temperaturer på mellem 18 og 23 grader. Og så kan jeg love rigtigt sommervejr i weekenden, siger Mette Wagner til Newsbreak.dk.

Det bliver decideret sommervejr i weekenden.
Det bliver decideret sommervejr i weekenden.
Powered by Labrador CMS