Annonce
Fyret efter kræftskandale
Lægefaglig direktør Claus Thomsen og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg mister jobbet efter kræftsag
Sag om lange ventetider for kræftpatienter koster to hospitalsdirektører på Aarhus Universitetshospital jobbet.
Det siger regionsdirektør i Region Midtjylland Pernille Blach Hansen på et pressemøde tirsdag.
Der er tale om lægefaglig direktør Claus Thomsen og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.
Annonce
293 ventede unødigt længe
I marts kom det frem, at 293 patienter med tarmkræft har ventet unødvendigt længe på en operation på Aarhus Universitetshospital. Det var i perioden januar 2022 til og med februar i år.
Siden er tallet vokset til 313.
Annonce
Op til otte uger
Patienterne måtte vente op til otte uger på en operation, selv om de har lovkrav på at blive opereret, senest to uger efter at det er besluttet, at de skal opereres.