Frederik havde stor overraskelse med

Vestas tager hul på byggeri af fabrik i Polen, hvor selskabet skal producere dele til megavindmølle

Offentliggjort Sidst opdateret

Midt i en tidslomme i en af de vestligste dele af Polen skal Vestas bygge fabrikker, der skal være med til at understøtte udbygningen af vindenergi i Polen og Baltikum.

Fredag formiddag er kong Frederik til stede i den polske havneby Szczecin for at overvære, at den danske gigant officielt nedlægger første byggesten til en af to fabrikker.

Skal besøge Nato

Fredagens ceremoni er en del af et tre dage langt erhvervsfremstød, som kongen tager del i. Fredag er turens sidste dag. 

Den sidste del af fredagens program er et besøg hos Natos regionale hovedkvarter.

For at markere starten på byggeriet har kong Frederik under dagens besøg lagt en tidskapsel i jorden med danske og polske mønter samt en avis fra et lokalt dagblad.

Kong Frederik trak en helt særlig mønt frem til en tidskapsel.

Trak den op af lommen

Kongen sluttede af med at grave en mønt op fra sin egen lomme for at smide den i kapslen. Mønten er fra 1986 og er et billede af kongen i forbindelse med hans 18-års fødselsdag.

Det betyder noget for Vestas og driftsdirektør Tommy Rahbek, at kongen har prioriteret at komme forbi fredag formiddag.

Betyder noget

- Det betyder noget at blive værdsat og anerkendt for det, vi laver. Hvad kongen har lavet i den her uge, hvor han har sat klimaet på agendaen, er helt fantastisk, siger Rahbek.

20 kilometer længere nede af den polske kyst skal Vestas producere vingerne til vindmøllen. Vingefanget på møllen vil være godt 230 meter. Her går produktionen i gang i 2026.

Powered by Labrador CMS