Forsvaret til stede ved kinesisk skib
Forsvaret bekfræfter
Forsvaret bekræfter på X, at man er til stede i området ved det kinesiske skib "Yi Peng 3", og skriver, at man ikke har yderligere kommentarer.
- Vedrørende det kinesiske skib Yi Peng 3: Forsvaret kan bekræfte, at vi er tilstede i området ved det kinesiske skib Yi Peng 3. Forsvaret har for nuværende ikke yderligere kommentarer, lyder det i opslaget.
Mistænkt for brud
"Yi Peng 3" er blevet sat i forbindelse med to brud på internationale datakabler i Østersøen.
Bruddene er sket på steder, der ligger på den rute, som "Yi Peng 3" har sejlet, siden skibet stævnede ud fra den russiske havn Ust-Luga nær St. Petersborg.
Det er dog endnu uklart, hvad der præcis har forårsaget kabelbruddene.
Sverige undersøger
De svenske myndigheder har sendt skibe ud for at undersøge årsagen til, at kablerne er brudt over.
Der er tale om et kabel, der forbinder Gotland med Litauen og ét, der sender data mellem tyske Rostock og den finske hovedstad Helsinki.