Forsikringsselskab i opråb: Husk det
De fleste husker det, men der er enkelte svipsere, lyder det fra selskabet
De kommende uger tager mange danskere på skiferie, men det er ikke alle der har styr på, om de har de rigtigt forsikringer.
Sådan lyder det fra Topdanmark, som allerede nu kan se, at skaderne er begyndt at dukke op efter danskere, som er taget på skiferie.
Sjældent alvorligt
Og det er ikke alle, der har husket at tegne en rejseforsikring inden de satte sig i flyet.
- Det er heldigvis sjældent med de meget alvorlige ulykker på skiferien. Dog sker der med jævne mellemrum alvorlige ulykker, hvor kunden skal hentes med helikopter og fragtes til et sygehus, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
Flest husker det
Han understreger dog, at langt de fleste har tegnet rejseforsikring inden de tager afsted.
Man skal dog huske at sætte sig ordentligt ind i alle regler der er, det sted man rejser til.
Lovpligtigt
- I Italien er ansvarsforsikringen lovpligtig, når man er på ski. Hvis du ikke kan fremvise dokumentation for denne forsikring, kan du risikere at få inddraget dit liftkort. Ansvarsforsikringen hører under indboforsikringen, forklarer han.
Ligeledes glemmer mange danskere at tegne en afbestillingsforsikring, hvilket betyder, at de ikke har nogen dækning, hvis de vælger af afbestille deres rejse.
Forskellige regler
Det er i øvrigt en god ide lige at orientere sig om de forskellige landes regler inden man drager afsted på skiferie.
Det kan føre til ærgerlige bøder , hvis ikke du er opmærksom.