Forældre risikerer stor regning

Citathistorie: Skolemonitor

Krigen i Ukraine og en generelt stor efterspørgsel på gas har sendt energipriserne på himmelflugt.

Det rammer nu en række friskoler, der som følge af prisstigningerne må omlægge sine budgetter.

Skolemonitor har været i kontakt med tre friskoler, der alle har oplevet prisstigninger så høje, at de på kort sigt enten har varslet prisstigninger for forældrene eller går med tanker om at skære ned i personalet. På langt sigt overvejer alle nu at skifte varmekilde.

Koster 100.000

Det gælder eksempelvis for Hundborg Friskole i Thisted, som har omtrent 60 elever. De bruger normalt 50.000 kroner, men har i år hævet budgettet til 150.000 kroner.

- Det er 100.000 kroner, vi kunne bruge på noget andet. Vi er et lille sted, så det er mange penge for os, siger konstitueret skoleleder Steen Lorentzen.

Skolemonitor har læst skolens seneste aflagte regnskab, som er for 2020, hvor skolen kom ud med et overskud på godt og vel 50.000 kroner. En ekstra regning på 100.000 kroner vil altså tydeligvis gøre en mærkbar forskel.

Rejser forsvinder

Steen Lorentzen understreger dog, at det er worst case.

Vi har råd til i hvert fald ét år, men så begynder det også at bide os i haserne, og der er ting, som skal skæres væk, og det vil være alt det sjove. Vi plejer f.eks. at være i udlandet med de store elever hvert år, og det vil måske skulle skæres væk, siger skolelederen.

På Hundborg Friskole overvejer man nu at skifte varmekilde.

- Vores bestyrelsesformand er ved at undersøge, om vi skal investere i en varmepumpe, og jeg tror også, at vi har sådan en inden for et halvt år. Vi kan vist ikke kalde det rettidigt omhu, vi har jo set prisstigningerne komme i noget tid, men at stigningerne var så voldsomme, kom alligevel bag på os, siger Steen Lorentzen.

Friskole uden egenkapital

- Der skal findes en løsning nu. Vi skal nok komme igennem i år, men vi har ingen egenkapital til at finansiere det i flere år, siger Søren Andersen, som er kasserer på Billum Friskole.

Regnskabet viser, at skolen i 2020 havde en samlet egenkapital i røde tal. På den konto stod der -27.293 kroner.

- Derfor kigger vi naturligvis også på, om vi kan omlægge fra luft til vand, men det er en stor investering, og vi har en skole, som ikke er ny. Det giver nogle tekniske udfordringer med f.eks. gamle radiatorer, der også skal skiftes ud, hvilket gør investeringen endnu større. Men vi regner på det, siger Søren Andersen.

Meget i budgettet

På Margrethe Reedtz Skolen i Holstebro Kommune er prisstigningerne også en stor byrde. Her budgetterer de i år med 170.000 kroner, hvilket er det dobbelte.

- Det er temmelig meget i vores budget. Vi har til gengæld hverken lån eller gæld, og vi har penge på kontoen, så vi kan godt klare et år eller to, men vi håber ikke, at vi kommer til det. Vi skal gøre noget for at vende det, siger skoleleder Lilian Klinkby, som fortæller, at man også her overvejer at skifte til varmepumpe.

Regnskabet for 2020 viser, at Margrethe Reedtz Skole er bedre polstret end de to øvrige skoler med en egenkapital på knap tre millioner kroner.

Kan ikke udelukkes

Lilian Klinkby kan alligevel ikke afvise, at det kan ende med nedskæringer.

- Det er det sidste, vi vil pille ved. Men vi kan ikke udelukke, at vi må skære ned på antallet af ansatte eller varsle nogen ned i tid, siger skoleleder Lilian Klinkby.

Regeringen bør tænke friskolerne med
I foreningen Friskolerne kender de til problemet. Flere medlemsskoler har nemlig henvendt sig til foreningen for at søge hjælp. Men foreningen kan ikke tilbyde nogen økonomisk hjælp til friskolerne, i stedet giver den gode råd og vejledning til medlemsskolerne, siger formand Peter Bendix Pedersen.

Håber på hjælp fra regeringen

Han håber, at de pågældende kommuner - og i sidste ende regeringen - vil komme de nødstedte friskoler til undsætning, for det er ifølge formanden allerede et alvorligt problem, der kan få katastrofale konsekvenser for skolerne.

- Jeg håber, de pågældende kommuner vil gå ind og støtte skolerne, hvis de er presset på de her priser. Det kunne eksempelvis være ved at hjælpe med et konkret her og nu tilskud, hjælp til anlægsudgifter eller stille en lånegaranti i banken, så skolerne kan skifte varmekilde, siger Peter Bendix Pedersen.

Det burde nogle kommuner nemlig have en interesse i for at bevare et friskoletilbud, hvis der ikke er nogen folkeskoler i nærområdet, påpeger han.

Kræver opsparing

- Jeg er sikker på, at mange friskoler sidder med overvejelsen om at skifte til mere bæredygtige energikilder. Men det kræver, at man sparer op. Det er langsigtet. Men det kunne vi måske speede op nu med kommunens hjælp, siger Peter Bendix Pedersen.

Friskoleformanden håber også på, at regeringen tænker erhvervslivet bredt, hvis de skulle komme de private virksomheder til undsætning med hjælpepakker, som vi har set med varmechecken til økonomisk udfordrede borgere.

Ulykkelige omstændigheder

- Regeringen skal huske at tænke erhvervslivet bredt, så de små selvejende institutioner også omfattes. Det er jo dagtilbud og skoler, men det er jo også væsentlige arbejdspladser, der holder beskæftigelsen i gang særligt i landdistrikterne, siger Peter Bendix Pedersen.

Formanden mener desuden det er en kærkommen lejlighed til at sætte skub i den grønne omstilling og frigøre os fra russisk gas.

- Det er jo ulykkelige omstændigheder, der fører til det her, men omstillingstanken har været på vej i nogle år. Den aktuelle krise gør det så aktuelt, fordi skolerne pludselig kan komme ud med et kæmpe underskud, som udfordrer skolens eksistens, siger Peter Bendix Pedersen.

Forældrene må betale regningen
Økonomien for en friskole er simpel; der skal være indtægter nok til at dække skolens omkostninger, ellers må skolen dreje nøglen om. Og indtægterne kommer mestendels fra det statslige tilskud, men det er i sidste ende forældrenes betaling, der får det hele til at hænge sammen.

Kommer der ikke en energi- eller varmecheck fra staten, må det altså i sidste ende være forældrene, der betaler de stigende energipriser.

Beder forældre bære regning

Og forældrene på Billum Friskole er faktisk allerede blevet varslet om prisstigninger.

- Vi har måttet bede forældrene om at bære regningen og varslet dem om en potentiel stigning i forældrebetaling. Det må vi gøre for at give skolen et økonomisk sikkerhedsnet, siger kasserer Søren Andersen.

Billum Friskole er dog klar over, at det er en ekstra regning i en tid, hvor priserne også stiger på alt andet i det private husholdsningsbudget. Derfor har man forsøgt at sætte prisstigningerne så lavt, at alle kan være med, og at ingen må tage elever ud af skolen.

- Derfor har vi sagt, at ingen familier må rammes med mere end 300 kroner om måneden, siger Søren Andersen.

På Margrethe Reedtz Skole har de også haft seriøse overvejelser om at hæve forældrebetalingen.

Lille byrde

- Vi har i bestyrelsen drøftet at lave en lille stigning på forældrebetalingen på fem procent. Men vi har lige i underkanten af 60 børn, så det batter ikke meget, siger skoleleder Lilian Klinkby.

Hun vurderer, at der kun er tale om en lille ekstra økonomisk byrde, fordi skolen i forvejen ligger relativt lavt i forældrebetalingen.

På Hundborg Friskole er de ikke nået så langt, at de må hæve forældrebetalingen. I hvert fald ikke endnu.

- Det er jo en bestyrelsesbeslutning, men det har ikke været på tale, siger konstitueret skoleleder Steen Lorentzen.