Forældre melder treårig ud af børnehave efter forsvindingssag

Treårige Emil forsvandt i sidste uge fra sin børnehave i Frederikssund. Nu har forældrene taget stilling til, om Emil skal fortsætte i børnehaven

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Citathistorie: TV 2 Kosmopol

Treårige Emil forsvandt i sidste uge fra sin børnehave i Frederikssund, og det satte en større eftersøgning i gang. 

Heldigvis blev han - efter fem timer - fundet i god behold.

Siden har hans forældre blandt andet brugt tiden på at tage en stor beslutning om, hvorvidt Emil skal fortsætte i børnehaven.

Det fortæller Emils far, Sune Fundal Køhnke-Månsson, til TV 2 Kosmopol.

- Det var faktisk meningen, at Emil skulle have været tilbage i børnehaven mandag. Men af flere årsager har ingen af os haft lyst til at sende ham derhen igen.

Familien har derfor taget en beslutning om, at Emil ikke fortsætter i Børnehuset Stenhøjgård, som han i sidste uge forsvandt fra.

Kommune reagerer

Også i Frederikssund Kommune har man reageret på sagen.

Efter hændelsen med treårige Emil har Frederikssund Kommunes ejendomsafdeling, tirsdag den 20. august, undersøgt hegnet omkring Børnehuset Stenhøjgård og udført reparationer af en del af hegnet.

Indtil videre er det løsningen, men Frederikssund Kommune har siden indhentet tilbud på udskiftning af hegn og låger i den pågældende børnehave.

Det skriver Frederikssund Kommune i en mail til TV 2 Kosmopol.

- Tilbuddet bliver lige nu vurderet for at sikre, at det er den rigtige løsning til børnehuset, der ligger i naturskønne omgivelser, og hvor man er vant til at bruge udearealerne i pædagogiske aktiviteter, siger chef for Center for Børn og Skole, Trine Venbjerg Hansen i en mail til TV 2 Kosmopol.

Powered by Labrador CMS