Annonce
Flykaos i Kastrup - store forsinkelser
Titusindvis af flypassagerer har siden fredag været ramt af forsinkelser
Der mangler lige nu flyveledere i sådan en grad, at 589 flyafgange og 74.868 flypassagerer siden fredag har været ramt af forsinkelser.
Det skriver TV2 Kosmopol.
Det er det statsejede Naviair, en lufttrafiktjeneste, der har eneret i Danmark til at kontrollere samtlige flyvninger til og fra danske lufthavne, der står med problemet. Og de fungerer samtidig som arbejdsgiver for landets flyveledere.
Annonce
Men ikke nok med at fly bliver forsinket og aflyst - manglen på flyveledere har også udløst en konflikt mellem Naviair og flyveledernes fagforening, DATCA, skriver TV2 Kosmopol.