Groft røveri mod guldsmed: Tre mænd efterlyses

Foto: Torben hansen (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

En guldsmed på gågaden i Horsens blev onsdag formiddag udsat for væbnet røveri.

Tre mænd gik klokken 10.10 ind i butikken i Søndergade og den ene var bevæbnet med en pistol, mens en anden mand var bevæbnet med en hammer. Det skriver TV Syd.

I butikken var flere ansatte på arbejde, og de tre mænd flygtede efter røveriet til fods i retning mod Rædersgade.

Sydøstjyllands Pooliti efterlyser de tre røvere, der alle beskrives som 20-25 år og 180 centimeter høje.

A havde brun kasket på, hvid t-shirt, mørke bukser og rødlig skuldertaske.

B var iført en sort kasket, sort jakke og mørk skuldertaske, medbragte pistol.

C var iført en sort hue, sort jakke og sorte/mørke bukser.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Powered by Labrador CMS